tirsdag den 5. februar 2013

Skands - Svovlstikke Øl 6,5%

"Svovlstikkerne er en velgørende forening i Næstved/Sydsjælland. Vi indsamler midler til julepakker til trængte børnefamilier i Næstved og omegn. Læs mere her."

Det er hvad der står på etiketten. Jeg købte denne øl ude i Maltbazaren og fik at vide at det gik til et godt formål og det må man sige det gør. Jeg vil meget gerne opfordre andre til at købe dette bryg og det kan man gøre her.

Øllet er af typen belgisk ale og er brygget med vand, bygmalt, humle og gær. Den holder 6,5%.

Den er mørk med et rødligt skær, skummet er hvidt, fint cremet og holder det meste af vejen ned. Duften er præget af rosin, karamel, dadler og frugt noter. Den har en god fyldig konsistens, der ligger godt i munden med skummet. Den har gode smagsnoter af karamel, rosiner, frugter og en lidt maltet karakter. En fin og enkel belgisk ale, men ikke på højde med mange af de andre belgiske øl.

Karakter 3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar