fredag den 4. juli 2014

Refsvindinge - Torsk 6,5%

Dagens anden øl er fra bryggeriet Refsvindinge der er lavet i samarbejde med CervesArt. Navnet torsk er det første danske ord som bryggeren fra CervesArt lærte.

Torsk lyder lidt sjovt når man siger det et par gange....Torsk...Torsk, Torsk, Torsk, Torsk, Torsk, TORSK!! Den er af....Torsk....typen engelsk strong ale. Den er brygget af vand, 3 bygmalte, 2 humler, 1 gær og 0 torsk. Den holder 6,5% alk d.v.s 0% torsk.

En ravfarvet klar øl med et meget snævert stykke skum på toppen. Duften er mere eller mindre ikke eksisterende, det eneste jeg lige med det yderste af næsen kan fornemme er karamel. Konsistensen er helt okay cremet og har en god fylde. En forholdsvis bitter øl med en besk eftersmag, sødmen synes jeg mangler. Den mener mere om en extra special bitter øl uden at være det. En øl der vil være sød uden at være det men som er bitter uden at ville være det. Dog synes jeg det er en okay øl for mig, det kunne være den ville passe fint til en god ost.

Karakter 2.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar