fredag den 28. september 2012

Brøckhouse - Rød 5,6% / Brøckhouse - Old Ale 6,5%

Ja 3 ½ år siden er der gået siden Brøckhouse drejede nøglen om og stoppede med at lave dansk øl til det danske folk. Personligt var jeg ikke en øl fanatiker i den tid og har derfor jo ikke købt øl da Brøckhouse var på det højeste. Derfor har jeg for mindre end et år siden ragede alt det Brøckhouse øl jeg kunne til mig. Brøckhouse var noget af det absolut bedste øl vi havde herhjemme, langt de fleste bryggerier der er kommet ind i billedet efter Brøckhouse har en meget lav standard.

Brøckhouse rød blev lavet på grund af Tuborg stoppede med at lave deres rød. Rød Tuborg kommer dog på markedet 1 gang om året og jeg har 1 stående i kælderen som os bliver anmeldt i år (aldrig smagt den før).

Den er dejlig kobber farvet med rødligt skær, men med næsten intet skum (kan være den er for gammel). Den dufter af karamel, honning og malt. Den er ret sød næsten hele vejen igennem men bliver til sidst lidt overtaget af bitterhed. I smagen fornemmes der gran, karamel, malt og honning.

En dejlig forfriskende øl men lige en tand for sød. Rart at jeg nåede at smage.

Karakter 3+


Old ale er en ale bestående af både nyt øl og øl der er lagret i længere tid. Øllet er mørk med et rødligt skær med en fin lille skum krone. I duften fanger jeg noter af karamel, kaffe og malt. Den har også en fin sødme det meste af vejen igennem, men med et touch af bitter og syrlighed til sidst. I smagen får jeg kaffe, karamel, bær og kanel. Øllet er en smule vandet i konsistensen men det gør den ikke dårlig får smagsmæssigt er den ikke så tosset.

Jeg glæder mig til at smage andre old ales, dette er min første af slagsen så jeg vil helst ikke gøre mig klog på denne type øl.

Karakter 3.

torsdag den 27. september 2012

Ørbæk - Dark Horse 5,0%

Jeg kan med glæde fortælle at jeg har fundet et bryggeri hvor jeg får mine min. 2 måneders praktik. Hvilket et det er bliver holdt hemmeligt lidt endnu, der er stadig nogle små ting der skal på plads og det håber jeg kommer på plads i næste uge. Derefter er det så den skandinaviske brygger højskole jeg skal starte på og jeg glæder mig enormt meget til det hele.

I dag har jeg valgt en øl fra Ørbæk, deres Dark Horse som er en Schwartzbier (tysk). Som navnet fortæller er det en sort øl. Denne Dark horse er ikke sort, nærmere kobber brun. Den har dog en flot og vedvarende skum, det måtte godt være lidt mørkere. I duften fornemmer jeg karamel og honning hvor jeg burde fornemme lidt mere kaffe og lakrids. I smagen er lakridsen og kaffen lidt mere fremhævet men stadig ret mat, jeg finder også karamel i smagen. Den første del har en fin sødme der slutter med en fin bitter finish. Konsistensen er halv vandet og halv cremet, en blanding.

Den smager fint men jeg synes ikke helt det er der man forventer med en Schwartzbier, den måtte godt være lidt mere skarp i smagen for den mangler lidt smag og farven måtte os godt have været i orden. Det er en okay øl men ikke en af de bedste fra Ørbæk.

Karakter 2+

mandag den 24. september 2012

Rise Bryggeri - Stout 6,0%

På søndag skal min kæreste og jeg holde "tak for hjælpen/ Housewarming" derfor har vi i denne uge en masse der skal laves og arbejdes med i køkkenet. Jeg kan dog ikke sige for meget da jeg ved der er flere der kommer som læser med men jeg skal nok fortælle om den når den er overstået. Jeg kan dog sige at det bliver stort og vi glæder os rigtig meget til det.

Når vi nu er gået i gang med de stout, så kan man da ligeså godt tage en til. Jeg har på det seneste taget nogle af dem som er udløbet, man skal dog ikke være bange for at de bliver dårlige (jo mørkere, mere alkohol og humle der er i jo længere kan de holde sig). Denne stout er os kun udløbet med næsten 3 måneder.

Øllet er helt sort (som den skal ære) det smule skum der er forsvinder ret hurtigt (desværre). Duften præges af lakrids, kaffe og en smule karamel. Den begynder med en fin lakrids sødme, der bliver blandet med kaffe, derefter kommer chokoladen oveni og til sidst slutter det med en kaffe/chokolade bitterhed og en smule tørhed. Den er enorm cremet og fyldig i munden, konsistensen er lige i øjet. Når noget er så enkelt, så kan det næsten bare ikke blive andet end rigtig godt.

En af de absolute bedste fra Rise bryggeri.

Karakter 4

tirsdag den 18. september 2012

GourmetBryggeriet - Blue Mountain Stout 6,5%

Så er det blevet offentligt, jeg er blevet hjemmegående. Har endnu ikke fået noget arbejde eller elevplads, tilgengæld er kontant hjælpen næsten i hus, så er der ikke så mange bekymringer mere omkring alt den finans der hærger en om måneden. Alt det tid herhjemme har dog os resulteret i flere løbe ture, hjemmebagt brød og flere prøvelser på madlavning i køkkenet. I går prøvede jeg at lave pasta (ravioli) fra bunden, det blev til dels vellykket men hold da op den dej skal der arbejdes meget med. Dejen blev ikke helt så tynd som den skulle men smagen var der og det er jo altid rart når smagen lykkes.

Blue Mountain Stout er som sagt en stout der er blevet brygget med den dyre kaffe blue mountain, Belgiske chokolade Callebaut på 70%.

Det er en helt sort stout med lidt skum i starten som hurtigt forsvinder. I duften fornemmes der kraftigt lakrids og kaffe. I smagen er der ikke mange forandringer, man får først en kraftig og lidt sød lakrids smag der efterfølges af en tør og bitter kaffe og chokolade smag. Øllen er overraskende cremet, jeg troede ærligt at den ville være ret vandet men der blev jeg meget overrasket.

Jeg har faktisk hørt dårligt om denne øl men det er slet ikke den følelse jeg sidder med nu. Til den rigtige pris bliver denne købt igen.

Karakter 3+

torsdag den 13. september 2012

Inslev Bryggeri - Hvede I.P.A 5,5% / Skovlyst - SommerHvede 2,7%

Ja man skulle næsten tro at det at holde "ferie" ville glæde en, men nej det at man ikke laver så meget det er allerede kedeligt og jeg er knap gået hjemme i en uge. Derfor har jeg tilbudt min hjælp til min bror og hans kæreste med ting der skal ordnes i deres hus, der var jeg ovre i dag i 2-3 timer, vi fik ordnet nogle skabe og gardiner. Jeg håber at der snart dukker noget fornuftigt op.

En af de anmeldelser jeg havde liggende var af denne Hvede I.P.A. og jeg må nok hellere få sagt at det ikke er en "India Pale Ale" men en "Indslev Pale Ale" det er en hvede øl a.k.a Weissbier.

Frisk duft noter af appelsin og humle. Man får fornemmelser af banan, appelsin, humle og gær. Dyb orangefarvet, Meget cremet øl med bitter finale. Sødmefuld og god bitter øl. En af de bedre fra Indslev. Det er en rigtig, rigtig sommer øl. Den skal nydes igen til næste sommer.

Karakter 4

Om Påsken, Sommeren og Julen er der hvor de fleste bryggerier popper op med nye øl og skovlyst er ingen undtagelse. Deres nye sommer øl "Sommerhvede" brygget med hyldeblomst og Grape.

Bag på etiketten skriver de at øllet har en flot og vedholdende skum. Det er vel nok det man kalder for en lille hvid løgn. Der er kun det skum som der er på en sodavand og det forsvinder efter 10 sek, man skulle næsten tro at de havde hældt sodavand på en flaske for den smager sådan set af sodavand. Hyldeblomsten kan jeg ikke smage men pink grape er som det eneste jeg kan dufte og smage. Dette er IKKE hvad man forbinder med en øl.

Jeg tror denne "øl" er markedet for kvinderne og de unge. Jeg vil dog lige tilføje at hvis det var en sodavand den var blevet solgt som så ville jeg nok være mere begejstret men det er ikke tilfældet.

Karakter 1

onsdag den 12. september 2012

Brøckhouse - Draupnir 6,5% / Skovlyst - Ahornbryg 5,5%

Jeg vidste godt nok at der var gået lidt tid siden den sidste anmeldelse men 3 uger havde jeg ikke lige gættet. Der har dog også været mange andre ting i hovedet på det sidste, eksamen har været der som jeg har arbejdet rigtig meget med og det gik også rigtig godt, fik afsluttet med et 12 tal og det var mere end jeg havde turde håbe på. Nu hvor grundforløbet er overstået skal jeg ud på en restaurant i praktik, problemet er at det er ikke så nemt at finde et sted som man skulle tro for der er mange om buddet. Jeg søger dog stadigvæk men jeg overvejer også andre ting.

Jeg har et par anmeldelser jeg mangler at smide ind så i morgen kommer der endnu en anmeldelse på siden.

Den første øl er måske den sidste af sin slags. Øllet er mørk gylden / kobber farvet. Duften er lidt gæret (nok fordi den lidt for gammel) karamel og græs. Der er smagsnoter af gran, gær, karamel og fyrrenåle. Den er lidt svær at smags bedømme fordi der er brugt mange ting i som man ikke helt har "smagt" før og som er svær at placere. Øllen er sød, krydret og vel balanceret. Det er ikke en fortolkning af hvordan vikingerne lavede øl men simpelthen en inspiration til hvordan det kunne have været den dag i dag. En ret lækker øl som ikke kan fås i dag men hvor er jeg dog glad for at have smagt den.

Karakter 4+

Bryggeri Skovlyst har fokus på skovens råvarer og om de bruger dem i Polen der hvor der meste af deres øl bliver lavet, ved jeg ikke. Denne Ahornbryg er en forårs bock, desværre kan jeg slet ikke smage det er en bock, den er lidt sød men jeg smager bare ikke noget Ahorn sirup i denne øl og det er desværre en skuffelse da man forventer det som står på øllet. Duften er præget af blomster og karamel. Smagen ligeså, lidt sødme og en fin bitterhed.

Karakter 2+

Må lige nævne at jeg havde taget øllene med over til min bror der havde inviteret på middag, øllene blev delt og nydt.

Se frem til endnu en anmeldelse i morgen.