
Det her bliver min sidste juleøl anmeldelse i denne omgang.
Den er af typen porter. Den er brygget af bygmalt, rug- og hvedeflager, vand, humle og gær. Den holder 8,0% alk
Den har en mørk dog klar farve med et beige skum. En spændende duft af karamel, lakrids, rugbrød og rosiner. På trods af at den kan se noget tynd ud så skal man ikke lade skindet bedrage for konsistensen er faktisk dejlig cremet og den fylder rigtig godt. Nu hvor det trods alt er en rug øl så smager den sjovt nok også hovedsaligt af rug, men der er også undertoner af lakrids, karamel, frugt og rosiner og så er der også en meget blid brændt tone i eftersmagen.
En virkelig god øl og de sidste 3 år har jeg kun haft gode oplevelser med Willemoes Jul.
Karakter 4+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar