onsdag den 28. maj 2014

Raasted Bryghus - Chili Lakrids Porter 6,5%

Efter en veloverstået ølfestival sidste weekend er jeg nu hoppet på øl vognen igen. Det bliver den sidste fra Kvicklys ølfestival jeg anmelder.

Det er en Chili lakrids porter fra Raasted bryghus der engang var et mikrobryggeri, i dag bliver det brygget hos Randers bryghus.

Den er af typen porter. Den er brygget af bygmalt, havre, humle, krydderier og gær. Den holder 6,5% alk.

Det er en hel sort øl med et let brunligt skum. En okay duft af lakrids, brændte noter og en svag krydret fornemmelse. Konsistensen fylder mere end man lige regner med da den ser lidt tynd ud, den mangler så mere i dybden. Smagen er ikke så overraskende en sød lakrids med brændte undertoner og en let prikkende chili til sidst og som varer ved i et lille stykke tid.

Ikke så god som jeg havde håbet men alt i alt en god og hæderlig øl der sagtens kan nydes.

Karakter 3.

mandag den 19. maj 2014

Vestfyen Bryggeri - Mandarin Dream 5,9%

Vestfyens bud på en "kvickly" øl er en der er lavet med en humle jeg ikke er stødt på før, en tysker der bliver kaldt Mandarin eller Mandarina humle. Selvom de lige har sluttet Kvicklys ølfestival med Pladderballe Bryghus som vinder med deres Svagpisser (Ja det hedder den). Næste gang kommer der en anmeldelse af Raasted bryghus (nu Randers Bryghus) Chili Lakrids Porter.

Den er af typen Wheat ale. Den er brygget af bygmalt, hvedemalt, humle og gær. Den holder 5,9% alk.

Det er en klar gylden en smule ravfarvet øl men et tyndt hvidt skum der hurtigt går i sig selv igen. En dejlig frisk humle, blomster og græs aroma danner rammerne for en spændende øl. Konsistensen ligger godt i munden med en god fylde og okay dybde. Den taber dog point på smagen, den mangler mere og en længere smag for at gøre den mere kompleks. Den nye humle er dog et ret spændende bekendtskab og det er noget jeg ser frem til at smage igen i andre øl. Den har en dejlig frugt aroma med mere sødme end bitterhed, den har en bitter finish.

 En ganske fin øl men så heller ikke mere.

Karakter 3.

tirsdag den 13. maj 2014

Nørrebro Bryghus - Ivory Blonde 5,2% (Kvickly Ølfestival)

Igen i år kører Kvickly deres årlige ølfestival. Der er igen mange danske bryggerier der kommer med en ny øl som skal være fast inventar på hylden. Desværre har jeg ikke set nogle af de tidligere vindere på hylden så om det i sidste ende har solgt nok, kan være en af årsagerne. Jeg har i år kig på nogle af øllene.

Den første er fra Nørrebro bryghus, den er af typen blonde ale og er en mellemting af øl og vin. Den er brygget af bygmalt, hvedemalt, druesaft, humle og gær. Den holder 5,2% alk.

Det er en klar og gylden øl med intet skum. En meget svag og kedelig duft af humle. Konsistensen er heller ikke noget at råbe hurra for, ret tynd og flad. Jeg havde håbet at smagen nu havde mere at byde på end de andre sanser kunne opfange, men nej for pokker så heldig fik man nu ikke lov til at være, den har kun den her lette og en smule sprøde humle smag. Det er ikke en øl der har meget at byde på og jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvad den her druesaft gør andet end at gøre den mere tynd.

Ikke en favorit hos mig.

Karakter 1.

mandag den 12. maj 2014

Refsvindinge - Ægte Fynsk Boghvedebryg 5,7%

Efter at have været uden computer i en uge, er jeg nu tilbage med en helt ny af slagsen og kan nu begynde at anmelde igen.

Dagens øl er fra det fynske bryggeri Refsvindinge. Navnet er Ægte Fynsk boghvedebryg, den er af typen weizen og den er brygget af bygmalt, humle, boghvede og gær. Den holder 5,7% alk.

Det er en helt klar gylden øl med ingen skum overhovedet. Duften er næsten ikke eksisterende, der er en smule humle i duften. Konsistensen er okay, godt cremet i sig selv men den mangler nu den her dybde og fylde. Hvis jeg skal være ærlig så smager den mere som en pilsner, ikke som en weizen eller hvedeøl. Der er lidt humle i smagen men den har ikke det her karakteristiske hvedesmag over sig. Den her øl har mange mangler og lever desværre ikke op til dens navn. En positiv ting er dog at den er letdrikkelig som mange andre hvedeøl ikke er.

En meget stor skuffelse og den bliver helt sikkert ikke købt igen.

Karakter 1.