torsdag den 14. marts 2013

Fanø Bryghus - Vadehavs Østers Stout 3,7%

Jeg kan med glæde sige at jeg er blevet optaget på den skandinaviske brygger højskole, hvor jeg skal starte sommeren 2014. Jeg glæder mig utroligt meget til at starte.

Jeg blev den anden dag kontakter af danske ølentusiaster som ville skrive en lille kort artikel om mig i det næste blad der udkommer. Det bliver nu meget sjovt at se hvad det bliver det.


Men vi er her jo for at snakke om det, det hele handler om.....ØL! Dagens øl er fra Fanø bryghus, den hedder Vadehavs Østers stout (Dry stout) som også er øl typen. Den er brygget med vand, malt, havre, humle, gær og vadehavsøsters som har kogt med de sidste 20 minutter i urten. Jeg har hørt at det skulle give en sødme til øllet, om det har noget på sig er svært at sige da sødmen sagtens kan stamme andre steder fra.

Den er fuldstændig kulsort og skummet er cremet og mørkt, dog holder det ikke i så lang tid. Duften er præget af mørk ristet malt, kaffe, chokolade og lakrids. Selvom den er meget lav i alk. så er den meget cremet, god dybde og meget læskende. Østers har måske ikke på den måde kæmpe smags nuancer, de er er mere friske og silkebløde. Netop det friske kommer meget til udtryk i denne øl som er dejlig frisk og sød. Kaffe, lakrids og ristede undertoner kommer også til udtryk i dette ret så velfungerende bryg.

Jeg kan overhovedet ikke sætte en finger ved denne øl derfor må kaste hatten i ringen og give maximum karakter.

Karakter 5

Et billede fra Nørrebro bryghus.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar