søndag den 3. marts 2013

Chokoladefestival 2013

Så blev det til endnu en chokoladefestival og igen i år var der 2 øl på programmet. Sidste år var det Bryghuset No. 5 og det lille bryggeri der stod for chokolade øllene. Dem synes jeg ikke var særlig imponerende og havde ikke ligesom den chokolade aroma som man forventer.


I år var det Herslev bryghus og Flying Couch der stod for øllene. Herslev Bryghus havde i samarbejde med chokolade selskabet lavet en chokolade øl, i bund og grund er det deres juleøl der er blevet tilsat kakao nips i. Man kunne sagtens fornemme noget kakao aroma i den, måske ikke så aromatisk som man kunne forvente og håbe på men lidt er bedre end ingenting som jeg synes er sket alt for tit mht chokoladeøl.

Flying Couch har sammen med Friis-Holm lavet en chokoladeøl af typen Brown ale, den kunne man også godt fornemme de kakao nips der er blevet tilsat lige da den blev smidt på fad. Dog er sammensætningen ikke lige så god som Herslevs chokolade øl. Så vidt jeg ved bliver der lavet en helt ny batch af denne indenfor nogle måneder som meget gerne skulle komme på flaske.

Kæresten var absolut tilfreds med årets chokoladefestival. Nu bliver der set frem til Ølfestivalen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar