lørdag den 29. marts 2014

Refsvindinge - Kaskade 5,7%

Dagens øl er fra bryggeriet Refsvindinge på Fyn. Kaskade er navnet, jeg tror det er en henvisning til humle sorten Cascade, men jeg ved det sådan set ikke.

Den er af typen Amerikansk Pale Ale. Den er brygget af 3 bygmalter, 2 humle sorter, vand og gær. Den holder 5,7% alk.

Det er en klar ravfarvet øl med intet skum overhovedet. Den har ikke denne humlet eller blomstret duft men en nærmest sød og karamel agtig duft i stedet. Konsistensen i sig selv er egentlig okay cremet men den mangler i hvert fald masser af dybde.
I smagen er der lidt af denne humle smag som man forventer af en Amerikansk pale ale, det er dog langt fra nok til at give den en lækker intens humle smag. Det er nærmere en meget sød øl med karamel aroma og malt fylde, bitterheden er næsten ikke til stede så den humle man lige fornemmer smager sødt. Det er en meget let drikkelig øl men som ikke giver særlig meget.

Det er ikke den store oplevelse man får ud af denne øl. Det er ikke fordi den er dårlig på den måde, den har bare ikke det helt store at byde på.

Karakter 2.

tirsdag den 25. marts 2014

Ölvisholt Brugghús - Lava 9,4%

Dagens øl kommer fra Islandske bryggeri Ölvisholt Brugghús. Lava er navnet og det er en hidsig sort øl.

Bryghuset ligger i syd Island i byen Selfoss. Det har eksisteret siden 2007.

Lava er af typen Smoked imperial stout. Den er brygget af vand, røgmalt, bygmalt, hvedemalt, humle, gær og brunt sukker. Den holder 9,4% alk.

En fuldkommen sort og tjæreagtig øl med en smule brunet skum. En behersket duft af sødme, røg, kaffe og sød lakrids. Konsistensen er tyk flydende, masser af dybde og fylde. Smagen er absolut det bedste, forestil dig en en god mængde sød lakrids med en anelse kaffebitterhed og røg ved siden af. Det er en sød øl, ingen tvivl om det, men bitterheden og røgen gør at det ikke bliver en kvalmt øl i længden og så er det også en 33cl flaske den er tappet på så det spiller selvfølgelig også en rolle for i den laaaaaaaaaange ende kunne den godt blive for meget.

Sød lakrids, kaffe og røg, hvis man er til de 3 elementer så er dette en øl man burde smide i indkøbskurven næste gang støder på dette fantastiske bryg.

Karakter 5.

onsdag den 19. marts 2014

BrewDog/Mikkeller - I Hardcore You

Dagens øl er et samarbejdsbryg mellem Brewdog og Mikkeller, den er blevet brygget på førstnævntes bryghus. Øllet er en blanding mellem Mikkellers "I Beat You" og Brewdogs "Hardcore IPA" deraf navnet "I Hardcore You". Derudover er den blevet tørhumlet op til flere gange.

Den er af typen imperial IPA. Den er brygget af bygmalt, flækket havre, humle, vand og gær. Den holder 9,5% alk.

Det er en diset ravfarvet øl med et fint hvidt skum. En god duft af karamel, humle, blomster og brød. Konsistensen er dejlig, lækker og cremet. Den er lidt anderledes i smagen end hvad man ellers har været vant til, en blandet dominans af karamel og humle eller rettere sagt sødme og bitterhed og det fungere egentlig rigtig godt. Udover humle og karamel, er der også brød, blomster og små fine sprøde græs noter.

En dejlig velfungerende øl der på balancen er lige i skabet. Hvis man skulle være så heldig at falde over den her så køb den.

Karakter 5.

onsdag den 12. marts 2014

Stronzo - 1000 EBC 14%

Dagens øl er fra Stronzo. Det er den meget populære 1000 EBC som kan fås i mange forskellige udgaver. Dette er dog den originale version. EBC (European Brewing Convention) betyder hvor meget farve/mørk den er. Jo højere jo mørkere.

Den er af typen imperial stout. Den er brygget af bygmalt (hvor af størstedelen er ristet malt) sukker, humle, gær og vand. Den holder 14,0 % alk.

Det er en fuldstændig møg hamrende sort øl, det skum der er, er også meget mørkt. Det er en meget kraftig duft af kaffe, lakrids, alkohol og masser af ristet malt der rammer næsen. En meget tyk og tjære konsistens har masser af dybde og fylder meget, en lækker konsistens. Det skal ikke være nogen hemmelig at når den nu er så høj i alkohol så kan man også fornemme denne sprittet fornemmelse i smagen men udover det får man også kaffe, chokolade, lakrids, karamel og så igen alle de her ristede malte som ikke kan undgås. En meget sød øl med en anelse kaffe/chokolade bitterhed til slut.

En fantastisk øl i den sorte genre, hvis man er til det sorte vil denne gå rent ind.

Karakter 5.

søndag den 9. marts 2014

Refsvindinge - Humle Pilsner 4,5%

Dagens øl er fra bryggeriet Refsvindinge der ligger på Fyn. Den hedder humle pilsner og er af typen Pilsner. Den er brygget af bygmalt, vand, gær og selvfølgelig humle. Den holder 4,5% alk.

Det er en helt klar og gylden øl, skum er der også lidt af men ikke noget man bør råbe hurra for. I duften kan man lige ane et lille snert af humle og så heller ikke mere. Konsistensen føles i starten som om den lige skal til at give noget tykkelse men det falder ret hurtigt til jorden og efterlader en vandet fornemmelse i stedet. Jeg kan egentlig godt fornemme humle i smagen, men ikke mere end jeg plejer på en normal pilsner, sødmen, det frugtige er ligeså meget til stede i øllet som humlen og bitterheden. Så hvorfor er det så at dette bliver kaldt en humle pilsner? Mit gæt kunne være at der måske ikke er ekstra meget humle i forhold til normant men at der er blevet brugt forskellige sorter af humle eller at de har lavet en udvidet version af deres pilsner som de har puttet lidt ekstra humle i men altså ikke nok til at smage humlen mere end normalt.

Jeg kan desværre ikke anbefale denne øl til indkøbskurven hvis man leder efter en stor oplevelse, jeg kan dog godt anbefale øllet hvis man leder efter en MEGET let drikkelig øl til en varm sommerdag som ikke rigtig smager af særlig meget.

Karakter 1.

onsdag den 5. marts 2014

Radeberger - Pilsner 4,8%


Dagens øl er fra det tyske Radeberger der har brygget øl siden 1872, Radeberger er det 9. bedst sælgende bryggeri i Tyskland. 

Den er af typen Pilsner. Den er brygget af vand, bygmalt, humleekstrakt, humle og gær. Den holder 4,8 % alk.

Det er en meget lys og klar øl med lidt hvidt skum på toppen. Duften har lidt græs, brød og humle over sig. På trods af at det nu "bare" er en pilsner må man sige at den har en ganske god konsistens. Den smager lidt af humle og et snert af græs, den har lidt sødme over sig men den er absolut mere bitter end sød. Den har ikke noget andet end hvad andre pilsner har, den smager dog tilgengæld meget bedre en Tuborg hvis folk skulle være i tvivl om det.

Karakter 2.