onsdag den 18. september 2013

961 Beer/Kissmeyer Beer - Lebanese Pale Ale 6,3%

Siden sidste blog indlæg var jeg en smut forbi Nørrebro bryghus til deres 10 års fødselsdag, jeg endte op sammen med de altid glade og festlige "Humulus Hupulus" blog folk. Derfor må jeg også henvise til deres side og billeder da jeg ikke selv fik taget nogen.

Jeg er i dag taget et smut til Lebanon og kigget lidt på mikrobryggeriet 961 Beer som sammen med Kissmeyer har sammensat en "Lebanese Pale Ale" 961 Beer er det eneste mikrobryggeri i Mellemøsten der på en årlig base næsten brygger 2 mio liter øl.

Den er af typen Spice/Herb/Vegetable. Den er brygget af bygmalt, vand, humle, timian, sumak, kamille, salvie, stjerneanis, mynte og gær. Den holder 6,3% alk.

Af alle de krydderurter der er blevet lagt i øllet så er sumak nok det mest ukendte hvert fald for os danskere. Jeg kan dog lige tilføje at det er en busk som har de her sjove stenfrugter med frø som (vil jeg tro) bruger til madlavning, den skulle udover det også indeholde en god del syre og have en slags besk smag.

Det er en ganske klar ravfarvet øl med næsten ingen skum, men det må have været hvidt hvis jeg var så heldig at få noget. En utrolig enorm duft af krydderurter, man er IKKE i tvivl om at der er krydderurter i, det er svært at adskille de forskellige krydderurter men timian dukker op og så måske sumak som jeg ikke aner hvordan skal dufte. Jeg vil starte med at sige at den er sød i starten, men så ekstrem hurtigt hopper over på krydderihylden, en meget sær og underlig smag popper frem, jeg vil sige det sådan at ja jeg kan smage timianen, men der er også nogle af de her krydderurter der simpelthen flyder sammen og bliver til det her meget tørre og beske (Sumak?) smag som virkelig sætter sig fast i eftersmagen. Konsistensen er egentlig udmærket hvis jeg skal sige noget positivt, ja og så også duften er okay.

Selvom det er en utrolig dårlig og meget underlig øl så er jeg dog ret nysgerrig om hvordan deres andre øl er. Egentlig vil jeg ikke anbefale den men den er så sær at man måske bare skal prøve den?!

Jeg skal ud og skylle munden, den beske smag bliver ved med at hænge ved.

Karakter 1+ (+ for den sære oplevelse)

onsdag den 11. september 2013

Fuller's - London Porter 5,4%

I morgen er det præcis 10 år siden at Nørrebro bryghus åbnede dørene for første gang, det er der mange inkl. mig selv der skal ind og fejre på bryghuset i Ravnsborgsgade. Jeg skal glædeligt få taget nogle billeder og smidt ind på bloggen.

I mellemtiden får i en anmeldelse af London Porter fra "Fuller's"

Den er af typen porter. Den er brygget af bygmalt, humle, vand og gær. Den holder 5,4% alk

En sort øl med rødlige nuancer og en brun skumkrone. En meget neutral duft af kaffe er egentlig det eneste jeg opfanger. Konsistensen synes jeg egentlig er helt fin, der er ikke noget jeg lige kan sætte min finger på der. Jeg opfanger en smule lakrids i starten af smagen som hurtigt bliver overtaget af en tør kaffe smag, som også efterlader en lille omgang kaffebitterhed til sidst. Jeg føler lidt der har været en masse hype omkring "London Porter" i en lang periode. Det kan jeg slet ikke forstå, jeg synes den er alt for kedelig og neutral i smagen.

En skuffelse men for dem som gerne vil have en let porter så er denne måske det rigtige valg. Det er det bare ikke for mig.

Karakter 2.

tirsdag den 10. september 2013

Dubuisson - Cuvee Des Trolls 7,0%

Sidste år var jeg med Aida på interrail i 5 uger, på den tur stødte jeg på denne øl fra det belgiske bryggeri "Dubuisson" der er bosat i det sydlige Belgium.

Den er af typen "Belgian Strong Ale". Den er brygget af bygmalt, sukker, humle og gær. Den holder 7,0% alk.

En flot gul og klar øl med hvidt skum. En mild og frisk duft af citrus og hvede. Den har en dejlig, blød og fyldig konsistens. Den har en frisk men samtidig også skarp smag af græs, citrus, hø, frugt og et lille snert af alkohol. En ganske sød og let bitter øl hvor du ikke kan smage at den alligevel ligger på 7%.

En ret god og lækker øl som jeg husker den fra sidste år.

Cuvée Des Trolls har jeg prøvet at oversætte og det har en betydning af "Trolde Høst" eller "Trolde årgang".

Karakter 4.

søndag den 8. september 2013

Midtfyns Bryghus - Black Liquorice Stout 8,2%

Jeg er nu nået til den sidste lakrids øl i denne omgang. Dette bud på en lakrids øl kommer fra Midtfyns bryghus i samarbejde med "Black Lakrids" der også har hæftet sig på markedet med (i følge mig selv) en fremragende lakrids der til dels også er meget billigere end Johan bülows sorte sager.

Den er af typen imperial stout. Den er brygget af bygmalt, rugmalt, ristet crystal malt, chokolade malte, ristet byg, humle, black lakrids og gær. Den holder 8,2% alk.

En helt igennem sort øl med en fin brun skumkrone. Det er ikke lige lakridsen der får lov til at skinne igennem duften men en mere kaffe og chokolade duft med et lille snert af lakrids. Af en imperial stout at være synes jeg ikke den er så tyk og cremet som den nu engang kan være, misforstå mig ikke, den er hverken vandet eller mangler fylde, den kunne bare godt trænge til et ekstra spark på den front. Smagen er heldigvis det bedste ved øllet, kaffe, chokolade med brændte undertoner i den søde ende og lidt lakrids over det hele. Desværre er lakridsen bare ikke dominerende, den afslutter med en ganske fin kaffe bitterhed.

Denne øl har været den bedste er de 3 sammenlagt men den af de 3 der har givet den bedste lakrids fornemmelse har været Chili-lakrids øllet fra MediciBeers, hvis det er det man søger.

Karakter 4

lørdag den 7. september 2013

Medici Beers - Chili-Lakrids Øl 6,5%

7-9-13... Det er "øllets dag" i dag. Den først lørdag i September og der er masser af events for dem som tørster efter noget godt øl. Jeg kører ufortrødent videre med min lakrids smagning og er nået til et bud fra Fyn, kontrakt bryggeriet Medicibeers som får brygget langt det meste af deres øl hos Refsvindinge.

Den er af typen Spice/Herb/Vegetable. Den er brygget af bygmalt, münchnermalt farin, sirup, appelsinskal, naturlig chiliekstrakt, lakrids ekstrakt, humle og gær. Den holder 6,5% alk.

En ret mørk øl med et lille rødligt skær, skummet er hvidt med et touch af det brune og den holder langt nede ad glasset. Duften er ikke så spændende, men man lige knap fornemme en anelse chili og lakrids, en lidt mere hidsig duft er velkommen. Den fylder rigtig godt i munden hvad angår konsistens. En øl der både er sød, stærk og en smule bitter, meget godt balanceret og så harmonere chili og lakrids fantastisk sammen. Du fornemmer først lakridsen hvor efter at chilien sætter i gang uden at blive for voldsom, man sidder stadig med en chili og lakrids eftersmag et stykke tid efter, dejligt!

En dejlig overraskelse som jeg sagtens kunne finde på at købe igen.

Karakter 3+

fredag den 6. september 2013

Svaneke Bryghus - Liquorice Stout 6,0%


Efter snart 3 ugers pause er jeg igen på banen med det som mange af os rigtig godt kan lide - "øl". Jeg har kigget lidt på mit "lager" og tænkt at de næste 3 blog indlæg kommer til at handle om lakrids øl. Vi starter øst på hos Bornholm der er kendt for bl.a. Svaneke øl og Lakrids By Johan Bülow, de 2 er nu gået hånd i hånd om at lave en fantastisk lakrids øl.

Den er af typen stout, den er brygget med vand, bygmalt, byg, humle, gær og rålakrids. Den holder 6,0% alk.

Det er en helt sort øl med fint og flot cremet brunt skum. En lidt svag duft men man fornemmer straks lakridsen der er tilsat og dog ikke så meget andet, hvilket man må sige er et godt tegn. Konsistensen er okay, ikke så tyk og cremet som håbet men det går an, kulsyren er ganske tilpas prikkende. Smagen er desværre meget skuffende, man fornemmer en smule lakrids lige i starten som derefter forsvinder og først dukker op igen i eftersmagen. Ja det er lakrids men det er alt for lidt.

En alt for neutral øl, der gerne vil men ikke formår særlig meget.

Karakter 2