onsdag den 27. juni 2012

Brøckhouse - Allans Chili Chokolade Stout 6,3%

Vi mangler nu bare kun nogle små ting at få ordnet men er mere eller mindre klar til at komme afsted. Som lovet er vi nu ved vejs ende mht chokolade øl, personligt har det været sjovt at smage en masse forskellige chokolade øl og jeg vil fortsætte med at lave de her bedømmelser af bestemte typer fra forskellige bryggerier.

Den sidste af slagsen kan ikke fås mere da den kommer fra Brøckhouse der gik konkurs i 2009 men selvom jeg først begyndte for alvor at gå op i øl sidste år så er Brøckhouse et stort for billed for mig og jeg er kun glad for at jeg nåede at skaffe mig langt de fleste varianter så jeg kunne nå at smage og bedømme dem. Der har været nogle rygter om at Allan Poulsen skulle starte en bar eller noget andet op og det håber jeg rigtig meget kommer til at ske men det er selvfølgelig ikke til at vide om det kommer til at ske, hvis det gør er jeg en af de første der nok skal støtte Allan.

Til øllet....

Den er helt sort med et fint skum som holder det meste af vejen. Den dufter af chokolade og kaffe. Den smager utrolig lækkert af chokolade og en smule kaffe, den er dejlig sød, derefter dukker chilien op der varmer og prikker til din tunge men jeg synes godt den kunne være en smule stærkere så man ikke er i tvivl om at der er chili i. Til sidst får du en rar bitterhed fra chokoladen.

Alt i alt en rigtig god chokolade stout, chilien halter dog kraftigt efter.

Karakter 4.

Ud fra chokolade bedømmelserne så er de chokolade øl der har skilt sig ud er......

Youngs dobbelt chocolate stout, Ørbæks choko ale, Meantime chocolate porter og Brøckhouse Chili chokolade stout.

De får den varmeste anbefaling herfra...

Nu vil jeg tage ud at rejse men når jeg vender hjem vil jeg fortsætte med chili øllene.

tirsdag den 26. juni 2012

Det Lille Bryggeri - Chokoladeselskabets 20 års jubilæumsøl

Så er der 1 dag til at vi skal afsted til Barcelona. Vi kan ikke vente og vi er snart mere eller mindre klar til at tage afsted.

Som lovet vil jeg gøre anmeldelserne af chokolade øllene færdigt inden vi rejser. Da vi var inde til chokoladefestivalen havde de os som noget nyt fået chokoladeøl. Friis-Holm havde fået lavet en og selve chokoladeselskabet havde os lavet en på grund af deres 20 års jubilæum, en som ikke vil blive lavet igen. Jeg har dog svært ved at købe flere af slagsen for hvad nu hvis den ikke smager godt? Ja spild af penge simpelthen.

Chokoladeselskabet har fået det lille bryggeri til at stå for brygningen af denne chokolade øl som er en 2-1 øl altså en brown ale men hvis du vender den et par gange på hovedet er den en chokolade øl, jeg har smagt det lille bryggeris chokolade porter som jeg synes er ja ikke særlig god.

Det første indtryk er den ser lækker ud, flot kobber brun farve og fint skum (skummet holder dog ikke i så lang tid). Den dufter af gær, en smule chokolade og duften er i sig selv stærk. Smagen er ret mild af chokolade, den er mere en smule karamel og rosin med et stærkt twist af alkoholen i sig. En sød fornemmelse slutter af med en fin bitterhed.

"bob bob bob", ik? Det lille bryggeri er ikke min favorit når det gælder chokoladeøl, så meget kan jeg da slå fast.

Karakter 2+

mandag den 25. juni 2012

Ørbæk - Choco Ale 5,6% / Skovlyst - kaffe Stout 7,0%

Så var min søde kæreste Aida op til eksamen i dag og det gik forrygende godt med et 10 tal, nu kan hun endelig få slappet af og se frem til vores rejse i overmorgen. Ja vi er os så småt gået i gang med at få tjekket vores udstyr og få lagt en masse af vores ting frem som vi skal have pakket ned på onsdag. Vi glæder os sådan og tror på at det nok skal blive en rigtig stor oplevelse.

Derfor bliver de sidste 3 chokolade øl også anmeldt de her 3 sidste dage vi er herhjemme så jeg ikke tager afsted uden at gøre det færdigt.

Ørbæk er et fynsk bryggeri som efterhånden har lavet en del forskellige varianter af øl, ikke nok med det så laver de også cider, saft og mange andre ting.

De har selvfølgelig også en choko ale iblandt deres varianter og den er kul sort med et flot brunet skum, som dog ikke holder hele vejen igennem. Duften er mørk chokolade dog er duften måske en anelse for mild, lidt mere power i den ville vække smagsløgene lidt mere.Smagen er dejlig læskende godt balanceret med først det søde og derefter det bitre fra chokoladen. Smagen er primært chokolade med meget lidt noter af kaffe og lakrids.

En rigtig god chokolade øl som jeg sagtens kunne finde på at købe igen, godt gået Ørbæk.

Karakter 4.


I lørdags var det sankt hans, vi fik fejret det som man nu gør og vi fik set video fra min bror og hans kæreste tur i Amerika. Vi fik også nogle gode øl samme aften og det er jo altid sjovt at smage på nye øl selvom de alle ikke er lige gode.

En af dem vi fik var dagens overraskelse fordi vi har prøvet at få fat og vi havde også fået at vide af Skovlyst at den øl var mere eller mindre blevet erstattet med den nye vinterporter de lancerede i vinters.

Kaffe stouten er helt sort og dufter faktisk rigtig godt af kaffe som den selvfølgelig også burde nu hvor det er en kaffe stout. Smagen er tilgengæld en kæmpe skuffelse, den er meget vandet og smagen forsvinder lige så hurtigt som den kom og efterlader en markant bitterhed i stedet. Ikke min kop øl.

Det er ikke en øl som jeg kunne tænke mig igen. Skidt men nu meget sjovt at smage den.

Karakter 1+

fredag den 22. juni 2012

Brooklyns - Black Chocolate Stout 10,0% / Stille Nacht 2006 12,0%

Så fortsætter vi dette lille chokolade maraton som jeg nu selv har startet. Først vil jeg dog lige tilføje at min søde kæreste og jeg hopper ud og rejser om 5 dage, det bliver interrail og vi kommer forbi både Spanien, Andorra, Frankrig og Belgium (det er nemlig rigtigt, ØL) ikke nok med at der skal smages nogle så satser jeg stærkt på at der også bliver købt nogle med hjem.

I morgen er det Sankt Hans som også bliver fejret og ja der ryger også nogle øl på bordet inden vi skal ned og fejre det.

Forleden kom min bror og hans kæreste hjem fra deres tur i USA og Canada, der havde min bror simpelthen taget en øl med hjem til mig, en øl fra Island ved navn Black Death Beer (ja den er sort), den glæder jeg mig til at smage men for nu gemmer jeg den lidt.

Brooklyn Brewery har jeg haft lidt blandet oplevelser med deres Monster Ale (Find den i højre side over bryggerier) slog mig nærmest ud af bare spritten i flasken mens Brooklyn east india pale ale fik mig op på benene igen (den var god!! Endnu ikke anmeldt).

Øllen er af typen Russian imperial stout og grundet lige Russian er simpelthen fordi den blev fragtet fra England til Rusland og for at gøre den kunne tåle den lange vandring gjorde man den mere sort og også humlet så den ikke var ødelagt når man kom frem, jo mørkere og mere humlet den er jo længere tid kan den holde sig. Faktisk ligesom India Pale Ale, igen fra England til Indien. Den bliver rigtig meget humlet og derfor kan den klare den lange sø rejse bedre.

Nå nu kommer det så endelig, bedømmelsen af øllet.
Først og fremmest er den helt sort, skum er der ikke meget af og det der er forsvinder ligeså hurtigt som det kom, desværre. Duften er præget af mest mørk chokolade og en smule kaffe. I smagen får man først chokolade, som bliver overtaget af kaffen og derefter den varme følelse fra alkoholen (10,0%) derefter kommer en lille smule bitterhed og til sidst kommer kaffen frembrusende igen. Så nu sidder jeg med kaffesmag i munden. Hvilket jo egentlig os er okay men det er jo som sagt en chokolade øl og alkohol procenten synes jeg personligt ikke skal være så høj.

Alt i alt ikke en øl der bliver købt igen, endnu en der ikke kunne hamle op med forventningerne fra Brooklyn Brewery.

Karakter 2+

Men vent lige lidt, vi er ikke færdige endnu.....


Jeg var sammen med min gode ven Mads i onsdags (endnu en dag med øl) og der havde jeg selvfølgelig taget nogle øl med. 1 af dem var denne Stille Nacht 2006, deres super juleøl. Nu havde jeg anmeldt en 2004 af Stille Nacht (Find den i høre side) og synes ikke denne skulle snydes.

Som det kan ses på billedet så har den det her grumset kobber farvet på sig og noget ganske specielt skum som er rigtig lækkert. Duften er præget af gær og karamel, med et hint af julekrydderier. Smagen er varm (12,0%) og du fornemmer karamel, gær og dadler.

Den er virkelig god og de 2 andre stille nacht der står i kælderen (2010 og 2011) skal gemmes en del år endnu. Nu er jeg mere spændt på de andre typer fra De Dolle Brouwers som også står i kælderen og venter.

Karakter 4+

torsdag den 14. juni 2012

Bryghuset No.5 (Friis-Holm) - Chokolade Bock 8,0%

Så er der endnu en chokolade øl på bordet, i dag er det en samarbejds øl mellem Bryghuset No.5 og chokolade eksperten Mikkel Friis-Holm. Øllen er en dobbelt bock, der er lavet på hvede,byg, forskellige smagshumler og kakaobønner. Forventningerne er høje da Friis-holm står bag denne øl.

Først og fremmest så ser den lækker ud med en skumkrone der holder hele vejen ned. Farven er flot kobber og ufiltreret. Duften er karamel og gær MEN ingen chokolade duft, desværre.

I smagen er der en masse karamel som du får en masse sødme fra, en smule bitterhed til sidst som godt kunne være fra kakaobønnerne som man lige kan fornemme meget lidt. Mit spørgsmål er, hvor er CHOKOLADEN henne?? Den smager skam godt, men en chokolade øl vil jeg overhovedet ikke kalde det her. Jeg kan med det samme sige at jeg har før smagt mere chokolade i andre øl som IKKE var en chokolade øl.

En skuffelse som ikke bliver købt igen.

Karakter 2

søndag den 10. juni 2012

Svaneke Bryghus - Choko Stout 5,7%

Så er vi jo i fuldt gang med chokolade ølsmagningen. I dag er det Svanekes bud på en chokolade øl der skal testes.

På bagsiden står der at den er rødlig-sort i farven, hvor det dog er tydeligt at den er helt sort, hvorfor de skriver det kan jeg overhovedet ikke svarer på men ja kan være de kan se noget vi andre ikke kan.

Duften er meget mørk chokolade, meget indbydende duft. Hvis den smagte ligesom den duftede så ville den ikke desto mindre være helt utrolig, det synes jeg dog ikke den gør. Skummet er der kun i kort tid, desværre. Selve øllet er meget cremet i sig selv. Man får først en sødme fra chokoladen, derefter en smule bitterhed fra igen chokoladen og derefter kommer der noget kaffe ind over og der bliver bitterheden en smule forhøjet.

Et hæderligt forsøg på en chokolade øl men Youngs chokolade stout indtager stadig førstepladsen.

Karakter 3

lørdag den 9. juni 2012

Young`s - Double Chocolate Stout 5,2%

Så blev kampen mellem Holland og Danmark skudt i gang og på nuværende tidspunkt står den 1-0 til Danmark, helt fantastisk men kampen er endnu ikke overstået.

Nu er chokolade øl kampen også startet, jeg må indrømme jeg har en del chokolade øl der skal smages, men vi starter med den første af slagsen jeg har købt og det er den fra Young`s som efter sigende skulle være rigtig god. Nu må vi se.......

Synet af den kan beskrives som helt sort og med et virkelig cremet skum, måske det mest cremede skum jeg nogensinde har set, meget overrasket indtil videre. Duften er meget behagelig og mild af chokolade (selvfølgelig!!) men det er mere mælkechokolade det dufter af end mørk og det er faktisk det eneste jeg opfanger i duften men hey det er jo også en chokolade øl.

Smagen er først mælkechokolade, derefter mørk chokolade samt den bitterhed fra den mørke, det hele ender med en eftersmag ligesom du ville få fra kaffen.

En let drikkelig øl som smager af chokolade, en rigtig god chokolade øl i mine øjne (faldt også i god jord hos den søde)

Karakter 4

Neuzeller - Anti-Aging Bier 4,8%

I går startede EM og i dag skal Danmark spille mod Holland, jeg glæder mig og håber at Danmark de overrasker alt og alle. Så senere skal der også åbnes en øl. Denne her øl er en tysk schwartz-bier, faktisk en lager øl med mørk og med mørke smags noter. Jeg har ingen anelse om hvorfor den hedder Anti-Aging, om det er fordi den som drikker den skal føle sig yngre eller om det har noget med øllet at gøre, det ved jeg ikke, men lad fantasierne køre...

Der er skum men det forsvinder hurtigt efter. Duften er ret tam, meget lidt lakrids er alt hvad jeg får i duften. Den smager frisk og er også let drikkelig, meget godt for dem som ikke synes om en cremet stout. Det eneste gode ved denne er at når du har synket så bliver der efterladt lidt kaffe lakrids smag, mildt og rart.

Er meget glad for at den kun kostede 10 kr for synes ikke den er mere værd end det...

Karakter 2


onsdag den 6. juni 2012

Tsingtao - Lager 4,8% / Lion - Stout 8,8%

9 dage til ferie... Jeg kan bare ikke vente. Vi fik endelig kommet til frisøren i dag efter ja lang tids søgen efter en billigt frisør men også et sted som alligevel giver god service og kvalitet. Det fandt vi og det blev klippet som aldrig før, det bedste sted til dato.

Denne Tsingtao øl er faktisk udløbet og skulle derfor drikkes og selvom det er en pilsner type som ikke lige står øverst på min liste så skal den selvfølgelig stadig anmeldes.

Jeg synes ikke pilsner øl de har kraftige dufte men de dufter stadig lidt og i denne fornemmer jeg banan, citrus og humle. I smagen er der os banan, citrus og humle, men igen ikke særlig kraftig smag. Den har i starten lidt sødme som går over i bitterhed som der fader ud, det gode ved lige denne pilsner øl det er at bitterheden og sødmen er meget balanceret der gør at du ikke får den dårlige bitterhed til sidst som bare hænger ved.

Karakter 2+


Senere var jeg inde sammen med en der hedder Steven i Fish and Beer inde på Amager og ja vi skulle købe nogle øl.

Det fik vi gjort og ikke nok med det så fik vi også nogle gratis, en af dem er denne Lion stout der bliver lavet af The Lion Brewery der bliver lavet i Sri Lanka. Lige med denne havde jeg ikke nogle forventninger men hold da op hvor er det dejligt når man bliver overrasket.

Den dufter virkelig dejligt af brændt malt, lakrids, kaffe og sammen med det en dejlig sødme. Den smager af lakrids, lidt kaffe, brændte noter af havre. Man fornemmer først sødme som bliver overtaget af en varme (8,8% alk.) der samtidig forstærker smagen fuldstændig.

Det er en klart en af de bedste stouts jeg har smagt og jeg vil klart anbefale den til andre. Virkelig vellykket.

Karakter 5

søndag den 3. juni 2012

Brøckhouse - Galathea 6,0% / Ørbæk - Double Bock 7,8%

I Lørdags d. 26 maj var vi blevet inviteret til god mad hos min bror og hans kæreste. Der var både velkomst drink, hel lakseside til hovedret med salat og kartofler. En dejlig forårsret. Til Dessert fik vi hvid chokolade mousse toppet med mørk chokolade, jordbær dyppet i mørk chokolade og en lille smoothie ved siden af, meget godt afstemt med sødt og syrligt. Tradition tro skulle min bror og jeg også have nogle øl senere og der havde vi hver især taget nogle øl frem og en af dem jeg havde taget med var Galathea fra Brøckhouse, en sjældenhed idag og måske en af de sidste der findes.

Galathea blev lavet specielt til Galathea-ekspeditionen på grund af at den kan tåle lange strækninger oversøs, lige præcis er den derfor en IPA altså en India Pale Ale, men ikke hvilken som helst IPA, i stedet for bygmalt er den blevet brygget på rugmalt for at give en mere kraftig og mørk maltet smag (derfor også farven).

Den er mørk kobber farvet, den har en behagelig duft af gær og karamel smager af karamel, dadler og rosiner. Den er meget frisk, blød og rundt i smagen. Man får først en bitterhed som slår over i sødme og til sidst igen lidt bitterhed. Den mindede mig faktisk rigtig meget om en barley wine (hvilket ikke er en dårlig ting). En lækker, lækker øl.... Synd de ikke kan fås igen.....

Karakter 4+

Efter ikke have fået nogle de sidste mange dage, er det endelig blevet tid til en øl igen. Ørbæks Double Bock står for skud (Fordi den lige er udløbet).

Jeg har kun smagt 2 Bock øl før og har ikke den store kendskab til lige den slags øl, men ved dog at den stammer fra Tyskland og generelt er kobber og mørk i farven. Det jeg dog har smagt synes jeg faktisk ret meget om og det er helt sikkert noget der skal udforskes meget mere i.

Den er som sagt kobber farvet, med fint skum hvor man kan fornemme lidt farve i. Den har en markant duft af karamel og blomster. Smagen ligeså fornemmer du karamel og malt. Øllen er generelt præget af sødme men har os en smule bitterhed i baggrunden.

Den er en af de gode øl fra Ørbæk bryggeri, glæder mig til at smage flere bock øl i fremtiden.

Karakter 4.