mandag den 4. marts 2013

Gourmetbryggeriet- Piney 5,2%

En gang imellem ville man ønske at man var med for starten da mikrobryggerierne virkelig tog fat og startede noget indenfor øl kulturen i Danmark. I dag er nogle af de vigtigste og måske bedste enten lukket og slukket eller blevet overtaget af større bryggerier, som mere eller mindre har taget konceptet og produkterne og kun kørt det som en fabrik/forretning for at tjene penge. Hvor fanden er kærligheden til det produkterne og det man laver henne??


På trods af det er jeg villig til at give alle en chance og det gælder sådan set også Harboes køb af Gourmetbryggeriet.

Piney er af typen American pale ale og den er brygget med vand, bygmalt, hvedemalt, humle (Amarillo) og gær. Den holder 5,2% alk.

Det er en orange gylden øl med fuldstændig hvidt luftigt skum. Det jeg forventer af en American pale ale er helt klart gode fornemmelser af humle, både i duft og smag. I førstnævnte kan jeg overhovedet ikke finde noget humle eller det der skal ligne, det dufter lidt maltet og en smule karamel. I smagen er humlen dog lidt mere fremtræden men stadig gemt lidt væk i baggrunden. Humlen giver dog en frisk og blomstret smag til øllet. Sødme og bitterhed harmonere godt uden at være for bitter samt en blød og rund fylde.

Denne øl er måske et godt sted at starte hvis man skulle være klar på at springe ud i speciel øl, for de mere erfarne kommer den hurtigt i glemmebogen.

Karakter 2

Ingen kommentarer:

Send en kommentar