torsdag den 7. marts 2013

Skands - Godnat Lille Hans 7,5%

I morgen er det min sidste dag på Nørrebro Bryghus med Peter Sonne og der skal jeg brygge min helt egen øl, den kommer på hane hos Nørrebro Bryghus når den engang er færdig, jeg vil dog ikke sige for meget så flere oplysninger kommer på et senere tidspunkt. 

Fra på mandag starter jeg mit helt nye job ude på Herslev bryghus, jeg kommer ikke til at brygge øl men når jeg er blevet uddannet håber jeg på at det kommer til at ske.

Jeg har fået smidt flere danske ølbloggere på siden "Øl folket" det kan være der kommer flere med tiden.

Dagens øl er "Godnat Lille Hans" den bliver brygget af Skands til Kong Hans kælder. Jeg fik den sidste år da jeg var derinde i mini praktik. Hvilken type øl det er, kan jeg ikke finde nogle steder men jeg vil prøve at kontakte Skands og finde ud af det. Den er blevet brygget med vand, byg, hvedemalt, humle, gær, citronmelisse, lavendel, rosmarin, enebær og anis. Den holder 7,5% alk.

Den er mørk ravfarvet med et fint cremet beige skumkrone. Duften er ret mat når man tænker på hvor mange krydderier der er smidt i kedlen, det eneste man lige kan ane er karamellen. Kulsyren har de "smidt" brutalt ned i flasken, den er lige grov nok. Jeg savner sku os noget mere smag fra de krydderier, det minder mig lidt for meget om brændt karamel og der er ingen jeg kender der spiser brændt karamel. Den har egentlig gode modspil med sødme og bitterhed, konsistensen har de os ramt plet med.

Mest af alt en skuffelse med dette bryg som tilhører en michelin restaurant, jeg håber maden er bedre end øllet. Den kunne lige drikkes.

Karakter 2.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar