Ja jeg ved det godt "Øl folket" har ikke rykket sig en meter siden sidst, jeg skal nok få sat gang i det i morgen. Det er blevet noteret bag øret.
I dag åbnede den nye Mikkeller på som har været meget omtalt de seneste par måneder. Jeg havde overvejet at tage derind i dag men blev enig med mig selv om at vente da der måske kommer omkring 1500 mennesker. Når jeg kommer derind tager jeg selvfølgelig en masse billeder som jeg plejer.
Dagens øl er Asparges hvede øl fra Herslev bryghus, den er af typen spice/herb/vegetable. Den er brygget med hvede/byg-malt, asparges, humle, vand og gær. Den holder 5,6% alk.
Øllet er ufiltreret og diset, ret flot gul farve. Skummet er helt hvidt og luftigt. Duften er meget mild og minder lidt om honning og en smule asparges. Den har en fin konsistens, der er cremet med god fylde. Den er dog overfyldt med kulsyre, synes smagen ikke kommer til sin ret på grund af den kulsyre. Smagen er meget præget af asparges, der er lige præcis blevet brugt asparges flere steder under brygnings processen og det kan man absolut godt smage. Den har en fin balance meller sødme og bitterhed.
Et helt fint bryg, men man kan godt få for meget asparges smag.
Karakter 2+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar