mandag den 12. maj 2014

Refsvindinge - Ægte Fynsk Boghvedebryg 5,7%

Efter at have været uden computer i en uge, er jeg nu tilbage med en helt ny af slagsen og kan nu begynde at anmelde igen.

Dagens øl er fra det fynske bryggeri Refsvindinge. Navnet er Ægte Fynsk boghvedebryg, den er af typen weizen og den er brygget af bygmalt, humle, boghvede og gær. Den holder 5,7% alk.

Det er en helt klar gylden øl med ingen skum overhovedet. Duften er næsten ikke eksisterende, der er en smule humle i duften. Konsistensen er okay, godt cremet i sig selv men den mangler nu den her dybde og fylde. Hvis jeg skal være ærlig så smager den mere som en pilsner, ikke som en weizen eller hvedeøl. Der er lidt humle i smagen men den har ikke det her karakteristiske hvedesmag over sig. Den her øl har mange mangler og lever desværre ikke op til dens navn. En positiv ting er dog at den er letdrikkelig som mange andre hvedeøl ikke er.

En meget stor skuffelse og den bliver helt sikkert ikke købt igen.

Karakter 1.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar