onsdag den 28. maj 2014

Raasted Bryghus - Chili Lakrids Porter 6,5%

Efter en veloverstået ølfestival sidste weekend er jeg nu hoppet på øl vognen igen. Det bliver den sidste fra Kvicklys ølfestival jeg anmelder.

Det er en Chili lakrids porter fra Raasted bryghus der engang var et mikrobryggeri, i dag bliver det brygget hos Randers bryghus.

Den er af typen porter. Den er brygget af bygmalt, havre, humle, krydderier og gær. Den holder 6,5% alk.

Det er en hel sort øl med et let brunligt skum. En okay duft af lakrids, brændte noter og en svag krydret fornemmelse. Konsistensen fylder mere end man lige regner med da den ser lidt tynd ud, den mangler så mere i dybden. Smagen er ikke så overraskende en sød lakrids med brændte undertoner og en let prikkende chili til sidst og som varer ved i et lille stykke tid.

Ikke så god som jeg havde håbet men alt i alt en god og hæderlig øl der sagtens kan nydes.

Karakter 3.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar