
BrewDog er en af de bryggerier der deltager og ligesom så mange af de andre laver de nok noget øl der kun bliver lavet til Copenhagen Beer Celebration. Dagens øl er Dogma som jeg endnu ikke har smagt, den er af typen scotch ale og den er brygget med malt, humle, vand og gær. Den holder 7,4%.
Udseende er det en mørk ale der har et rødligt skær, med fint mørk cremet skum der stopper undervejs. Duften har en skarphed af kaffe, lakrids, honning, karamel og dadler. Konsistensen er overraskende god, meget dyb, cremet og virkelig god fylde. Smagen er virkelig god, først kommer sødmen fra honningen, derefter en smule skarp lakrids og eftersmagen er lækker kaffe smag og den tilhørende bitterhed.
Jeg har aldrig smagt en scotch ale som faktisk er en strong ale pale (bare fra Skotland). Dem vil jeg klart prøve at teste mere af for denne var da klart en oplevelse.
Karakter 5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar