onsdag den 22. maj 2013

Ugly Duck Brewing Co. - Imperial Vanilla Coffee Porter 10% (Året Ølnyhed 2012 fra 6,0% og derover).

Så er det endelig i morgen at det går løs i tap hallerne. Jeg skal derind alle 3 dage og fredag aften er jeg at finde hos Flying Couch boden.  Jeg skal nok få taget en masse billeder alle 3 dage for dem der måske ikke får oplevet det.

I dag er det så den sidste øl af de 2 vindere. Den hedder imperial vanilla coffee porter, den er af typen imperial porter, den er brygget med vand, bygmalt, sukker, humle, kaffe, vanilje og gær. Den holder 10% alk.

Den er sort med et rødligt skær i kanten, skummet er brunligt men ikke specielt cremet. Den har en blandet og fin duft af kaffe, chokolade, lakrids med brændte undertoner. Den ser ikke speciel cremet ud men når man så smager på den får man en god cremet øl med lækker fylde. Kulsyren er dog for markant og ødelægger det lidt. Smagen er mest kaffe, men også med undertoner af chokolade, lakrids, lidt humle, og en smule sprittet samt en afsluttende kaffebitterhed. Vanilje fanger jeg desværre ikke. Den er egentlig ret frisk af en imperial porter at være, lidt mærkeligt for det gør at man ikke helt ved hvor man har den henne.

Det er ikke den bedste imperial porter jeg har smagt, når det er sagt så smager den nu stadig godt.

God Øl festival til alle.

Karakter 3+

Ingen kommentarer:

Send en kommentar