tirsdag den 16. juli 2013

Pubcrawl De Luxe 2013 (med Humulus Lupulus).

I lørdags var jeg taget ud med nogle venner og den ene halvdel af Humulus Lupulus på en såkaldt pub crawl. Pub crawl er et fænomen der stammer fra Storbritannien og det går ud på at besøge så mange pubs som muligt på en dag/aften/nat. Vi endte med at besøge 9 steder.

Amager Ølhus.

Vi startede med at besøge Amager Ølhus som blev åbnet af Johnny Hansen, der lånte pengene igennem folk på Facebook.
 Jeg lagde ud med en Bondegårds pale ale fra Ølsnedkeren, det var en fornøjelse at drikke denne øl. En god humle krydret ale, der både var tør, frisk, blomstret og dejlig bitter.


Der er jævnligt arrangementer som live-musik, pub quiz og dart turneringer.

For yderligere informationer kan du gå ind på deres hjemmeside her





Da vi skulle til at gå tilbød Johnny os en gå øl til det næste stop. Det kunne vi simpelthen ikke sige nej til og så fik vi den oveni købet til halv pris.

Det var en Brains SA Gold - Hoppy pale ale, en meget enkel og humlet øl, der udover bitterheden også havde sødlige noter af honning.


Bryggens Ølbar

Bryggens Ølbar ligger selvfølgelig på bryggen og var absolut et af de steder som jeg havde set meget frem til og synes absolut det var et rigtig godt sted.




På bryggens ølbar har de 12 haner og en masse flaskeøl. Der er siddepladser indenfor og udenfor. Vi valgte at slå os ned ude i det fantastiske vejr.




Jeg slog klørerne fast i Dangerously close to stupid fra To øl, som er en IIPA af type. Ret overraskende øl med markant fersken duft, cremet og kraftig humle basse.

Sortimentet skifter jævnligt og så har de en husets øl der er lavet specielt til dem fra Amager bryghus. Ghost Brewing øl finder du kun hos dem.

Se mere her


Cafe Langebro

Rent impulsivt tog vi forbi Cafe Langebro som også har det med at servere øl fra en del mikrobryggerier. Der er måske mange der husker en scene fra I Kina spiser de hunde med en masse guns og skydderier. Jep det foregår på Cafe Langebro.




Selvom vi egentlig skulle over til begge Mikkeller pubs i dag så endte det med at jeg nu også snuppede en på cafe Langebro. K:rlek der er en pale ale var ganske fin, en lidt mere maltet karakter end de andre pale ales jeg havde fået.







Da vi skulle til at gå mødte vi den altid glade Carsten Berthelsen som i år blev æresmedlem af Danske ølentusiaster. Jeg har selv en af hans bøger "50 øl du skal smage inden du dør" som han har skrevet sammen med Rolf Nielsen. Udover det har han bl. a. skrevet ølrejsen til Berlin, Øl for enhver smag og den aktuelle godt bryg, god mad.





Johns Hotdog Deli

Måske ikke verdens bedste billede, men der står en pølsevogn midt på billedet. Hver anden uge står Johns hotdog deli mellem hovedbanegården og tivoli og sælger pølser. Dette er dog virkelig gourmet hotdogs af førsteklasse.
Ugens hotdog lød på en bacon ramsløg pølse med tomatsalsa, guacamole og chipotle sennep. Det var en fantastisk hotdog som altid.








Mikkeller Bar


Så kom turen til Mikkeller bar som jeg har besøgt jævnligt, så det var nu bare for hyggens skyld at vi tog turen forbi dem.
Jeg nappede en Magic Rock/To øl - The Juggler, en black saison. Den var desværre lidt for vandet og kedelig. Fornemmede dog noget frugt og en smule peber?! En smule krydret af en eller anden slags.








Så blev der købt Mikkels Monster som er brygget af Mikkel fra Mikkeller på Nørrebro bryghus. Den er af typen barley wine. Den mindende lidt om Little korkny ale. Den var ret vinøs med karamel duft. Smagen var en blanding af karamel og daddel.






Her står de så, 4 glas på række.







Kihoskh

Selvom det var en pubcrawl så tog vi et smut forbi Kihoskh som er en kiosk ud over det sædvanlige og med masser af speciel øl.






Jeg snuppede endnu en Mikkeller øl en Green Gold der er en IPA af type. Den er dog mere mørk i det end de sædvanlige. Jeg synes den var ret mærkelig, den havde en malt og karamel sødme blandet med en bitter gran smag. Den var ikke lige min kop øl.






Vi var ikke de eneste der sad og drak lidt godterier, der var mange humørfyldte mennesker.
Måske fordi vejret var så fantastisk som det nu var.







Fermentoren

Fermentoren der nærmest ligger et stenkast fra Kihoskh, er en meget lille bar, men samtidig også rigtig hyggelig og intim.
De har 20 haner med ind-og udenlandske øl.





Jeg fik en Taras Boulba fra bryggeriet De La Senne der ligger i Belgien. Det er en belgisk ale og den var overraskende god. En let, frisk og enkel belgisk ale, der havde masser af sommer over sig. Blomster, honning, citrus og humle noter både hvad angår duft og smag.






Berlin Bar


Berlin Bar er fyldt med tyske øl både på hane og flaske. Der er mange af de tyske klassikere men også nogle af de mere ukendte af slagsen.







Hvorfor jeg lige snuppede en Berliner Kindl aner jeg ikke, måske det fortæller lidt om mit store kendskab til tyske øl, den var ærlig talt så kedelig at jeg nærmest var ved at falde i søvn af at drikke den. God var den ikke.







Mikkeller and Friends

Nogle glade pubcrawlere hvor vi nu havde nået vores endelige destination, Mikkeller and Friends. Den er meget større end Mikkeller bar og også et langt større udvalg med hele 40 haner. Det største minus var at de mere eller mindre har det samme øl på begge barer, hvert fald 20 af dem. Mikkeller åbner den 9 August en ny bar i San Fransisco.
Jeg snuppede en Bairds - Rising sun pale ale som er en japansk øl, den var også en er de herlige øl der smagte af noget. Citrus, blomster, en smule græs og en krydret humle.


De kommende 4 dage anmelder jeg 4 øl fra St. Feuillien.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar