fredag den 19. juli 2013

St. Feuillien - Blonde 7,5%

Så er vi kommet til den 3 og næst sidste øl fra St. Feuillien. Dagens udgave hedder blonde og det er også den med lavest alkohol procent.

Den er af typen Belgian strong ale, den er brygget med vand, bygmalt, sukker, humle, krydderier, gær og antioxidant E300, så er man da ikke i tvivl om hvad der er i øllet. Den holder 7,5% alk.

Denne er ret klar og gylden i forhold til de andre, hvidt skum men den forsvandt desværre ret hurtigt. Når jeg drikker en blonde eller andre gyldne øl, så har jeg en forventning om at der er noget sommer eller forår over øllen, men nogen gange så bliver man skuffet og det er jeg i hvert fald over duften. Duften er kedelig og har kun et lille bitte hint af humle, jeg er skuffet. Konsistensen er egentlig okay, godt cremet men kulsyren er lidt for ivrig i denne øl, skummer i munden (nej tak). Smagen har mere men den kører i flere forskellige retninger så den er ret svær at gøre sig klog på. Det jeg dog godt kan fornemme er honning, humle, blomster og græs. Udseendes mæssigt er det en flot øl, den levere bare ikke så meget smag som håbet.

En varm sommerdag, så skal den nok gøre det for en.

Karakter 2

Ingen kommentarer:

Send en kommentar