fredag den 12. juli 2013

Jinnks Bryghus - Jagganaut 9,5%

I går fik jeg brygget en ny øl herhjemme, en Amerikansk pale ale, jeg synes det gik ret godt bortset fra at farven måske blev lidt for rødlig, men det skal nok blive godt alligevel. Hvis den bliver god skal jeg nok smide et billede op af den på bloggen.

Min bror er jo efterhånden også en god kending indenfor hjemmebrygning, dette er den anden han lavede i rækken af øl.

Den er af typen belgisk tripel og er brygget af malt ekstrakt, humle, vand og gær. Den holder 9,5% alk.

Farven er mørk gylden med et rødligt skær, skummet er hvidt, luftigt og holder ikke i den lange bane. Den har en mild og sød duft af karamel og rosiner. Konsistensen er bedre end forventet, cremet med fylde, dybde er der dog ikke så meget at hente af men stadig overraskende når det nu er malt ekstrakt. Smagen er også sød og varm som forventet med masser af karamel, frugt, dadler, honning og brød. Kulsyren er helt tilpas, hverken for meget eller for lidt. Man kan ikke smage at alkoholen er så høj så det er absolut et plus herfra.

Taget i betragtning at det er malt ekstrakt der er i så er jeg positivt overrasket, når det er sagt mener jeg stadig at de bedste øl kommer fra All-Grain.

Karakter 3.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar