lørdag den 20. april 2013

Sierra Nevada - Stout 5,8%


Efter 11 dages blog tørste, måtte jeg sande at det nu var tid til at smide en øl på bloggen. Der har været gode nyheder i denne uge, da vi endelig har fået en bil. Det betyder mere søvn og det behager absolut i stor stil.

Da jeg sidste år var på indkøbstur, faldt jeg over Sierra Nevada stout som jeg ikke har set før, frem for deres pale ale og Torpedo extra ipa som næsten kan findes alle steder. Umiddelbart er det en der bliver lavet året rundt, men jeg havde ikke været så heldig at fange den endnu.

Sierra Nevada er et amerikansk bryggeri der ligger i Californien. Ken Grossman er manden bag bryggeriet som startede det op i 1980.

Deres stout er højst overraskende af typen stout, den er brygget med vand, bygmalt, humle og gær. Den holder 5,8% alk.

Den har en sort farve, med mørkt brunt skum. Jeg fornemmer lidt overraskende en klar frisk humle duft, der er blandet med lakrids, kaffe og en anelse chokolade. Konsistensen er fantastisk, lang god dybde og fylden stråler. Smagen siger lakrids, kaffe og godt med humle. Bitterheden stråler også godt igennem men formår stadig at spille godt op med sødmen i øllet som absolut opnår en god balance.

En lidt anderledes men absolut rigtig godt stout.

Karakter 4+

Ingen kommentarer:

Send en kommentar