onsdag den 26. juni 2013

Ølfabrikken - Porter 7,5%


Dagens øl er porter fra ølfabrikken.

Christian Skovdal Andersen var i 2004 med til at starte Ølfabrikken op, allerede året efter blev porteren kåret til årets ølnyhed og bryggeriet snuppede prisen som årets bryggeri.

Desværre endte det med i 2008 at Gourmetbryggeriet opkøbte hele bryggeriet, altså kun 4 år efter det startede op. I dag ejes Gourmetbryggeriet/Ølfabrikken af Harboe og det eneste øl fra Ølfabrikken der findes på hylderne er dåseøllene pilsner og pale ale.

Den er af typen porter. Den er brygget med bygmalt, byg, humle, vand, sukker og gær. Den holder 7,5% alk.

Den er fuldstændig sort med meget mørkt luftigt skum, skummet holder sig ikke i specielt lang tid men igen det var heller ikke noget at råbe hurra for. Duften er ret kraftig, der er noter af kaffe, kakao, lakrids og en lille fornemmelse af alkohol. Konsistensen er lige i øjet, både fylden og dybden er helt igennem fremragende, kulsyren er behagelig og let prikkende. Der har en let sødme som til sidst går hen i en tør og fattet bitterhed. Smagen er meget kaffe, lakrids, chokolade, røg og brændte undertoner.

Desværre kan denne øl ikke købes mere i butikkerne, en rigtig dejlig øl der bliver taget afsked med.

Karakter 5.

1 kommentar: