Dagens øl er fra Thisted bryghus som ligger i Thisted i Jylland. Thisted bryghus er et over 100 år gammelt bryggeri. Jeg prøver i dag kræfter med deres bock øl.
Den er af typen bock, den er brygget med bygmalt, humle, vand og gær. Der er blevet brugt en lavasten under lagringen. Den holder 8,0% alk.
Øllet er mørk rav farvet med hvid skumkrone. Den har en blid karamel duft blandet med lidt nelliker, malt og alkohol. Konsistensen er cremet og har en smule fylde men mangler simpelthen dybden. Smagen er der det går helt galt, den har en tydelig sprittet fornemmelse som går ind og overskygger alle de andre elementer i øllet, den eneste anden ting jeg lige akkurat fornemmer, er karamel smagen men det er ret lidt.
Grundet smagsoplevelsen nærmest var sprittet, dumper jeg denne øl. Den får et plus for duft og konsistens.
Karakter 1+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar