mandag den 14. juli 2014

Stensbogaard - Yuzu Biiru 5,1%

Dagens øl er fra det fynske bryggeri Stensbogaard.

Navnet er Yuzu Biiru og det er en fruit beer af type. Den er brygget af bygmalt, hvedemalt, humle, vand og gær. Den holder 5,1% alk. Det undrer mig lidt at der står der er tilsat Yuzu frugt men under ingredienser er Yuzu frugt nævnt. Det er nok en fejl så lad os nu det ligge.

Det er en klar og en smule diset øl med hvidt skum der forsvinder hurtigt. En mild duft af banan, citrus, hvedebrød og honning virker som en ret fornuftig start på dette bryg. Konsistensen er okay, mangler nu lidt mere fylde for at kunne give det ekstra. Når man smager den så er man heller ikke i tvivl om at der er hvedemalt i og at der også er blevet brugt hvedegær, får denne karakteristiske bløde banan smag er noget der først popper frem. Udover det fornemmer jeg honning, citrus og hvedebrød. En meget enkel hvedeøl som helt sikker vil gøre sig godt om sommeren til dem der godt kan lide de lette øl.

Jeg tror efterhånden at der skal meget til før jeg hopper med begge ben ned i hvedeøllet. Det er måske bare ikke den type øl jeg er den største tilhænger af.

Karakter 2.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar