torsdag den 6. juni 2013

Verhaeghe - Poperings Nunnebier 7,2%

Sidste år var jeg og Aida på interrail, den tog som sagt tidligere os til Bruxelles og en 1 dags tur til Poperinge. Poperinge var især specielt med alle deres humle marker og de humle marker er blevet brugt i flere øl og 1 af dem er denne Nunnebier.

Øllen er blevet lavet af Verhaeghe bryggeri som ligger i sydvest provinsen af West Flandern. Verhaeghe bryggeri stammer helt tilbage til slutningen af 1800 tallet og Paul Verhaeghe var manden der i sin tid startede det op.

Nunnebier er af typen belgisk ale, den er brygget med malt, surdej, humle fra Poperinge (selvfølgelig) og gær. den holder 7,2% alk. Hvorfor der er en super glad nonne på etiketten og navnet nunnebier, aner jeg ikke, men hvis der nogen der har en teori om hvorfor, må man meget gerne smide en kommentar.

Øllet er fuldstændig gylden og klar med hvidt flot og tæt skum der holder hele vejen ned. Duften er sød med noter af gær, humle, frugt og græs. Konsistensen er blød og fyldig. Smagen er ligesom duften ganske sød, men også varme fra alkoholen sætter fut i sanserne og skaber en meget afstemt øl. Noterne er græs, hvedebrød, frugt, banan, havregryn og humle, lige præcis humlen skaber godt modspil til sødmen selvom den nødvendigvis ikke skinner igennem.

En dejlig overraskende øl som får en til at tænke tilbage på humle landskabet og Poperinge. Selve turen og øllet kan klart anbefales.

Karakter 4.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar