Det var så den juleaften og vi render mod udgangen af jule i denne omgang. I morgen og den 30 december står den på julefrokost og personligt synes jeg det er meget rart at der går flere dage imellem de julefrokoster.
Fik en masse gode gaver i går som f. eks en fiskestang (elsker at fiske), Ølbrygning for begyndere, kogebøger, Le Creuset, stegeso og øl (selvfølgelig). Jeg plejer at tage over med til fyn til min kærestes familie og holde jul den 24 om dagen (de spiser julemaden om formiddagen) og derefter tager jeg hjem om eftermiddagen og jul med min egen familie. Det er blevet lidt en tradition at gøre det på den måde, det fungere hvert fald meget godt.
Hancock bryggerierne i Skive har historie helt tilbage til 1800 tallet og er måske et af de ældste bryggerier i Danmark som stadig laver øl af god kvalitet. De har omkring 12 øl i deres sortiment.
Hancocks julebryg er lagret i 1½ år ved frysepunktet før den tappes på flaske. Den er af typen Imperial pilsner og holder 10,5% alk.
Den har en mørk gylden farve med hvidt skum som ikke varer ved eller er specielt spændende. Duften er lig blomster, humle, karamel og vanilje. Konsistensen er overraskende cremet, kraftig (uden at blive for sprittet) og meget blød i smagen som jeg vil tro kommer fra den lange lagrings tid. Spørgsmålet er også om hvad den er lagret på?! Lige det spørgsmål kan jeg ikke svarer på. Den er generelt sød blandet med lidt varme og til sidst en smule bitterhed. Den smager lidt hen af karamel, vanilje, humle og blomster.
Er ganske overrasket over denne øl, havde ikke kæmpe forventninger men overrasker stadigvæk. Den bedste imperial pilsner jeg har smagt men okay har kun smagt 2.
Karakter 3+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar