Julen er snart officielt slut men derfor betyder det ikke at anmeldelserne slutter her, i hvert fald ikke for mit vedkommende.
Tager os Januar med og så er det slut for denne omgang. Som sagt tidligere tager jeg hul på de 5 kunstner øl der er kommet ud fra Fanø indtil videre.
Det belgiske bryggeri Haacht har hele 20 forskellige slags øl i sortiment, sikkert flere på vej. Tongerlo er en serie af øl der består af hele 5 slags ( Dubbel Blonde, Dubbel Bruin, Christmas, Tripel Blonde og Prior Tripel)
Tongerlo Christmas er af typen belgisk ale, denne kan man os kalde en kloster øl. Den er brygget på vand, maltet byg, majs, humle, sukker og gær. Den holder 7% alk.
Den er ravfarvet med hvidt luftigt skum, der er ret neutralt. Den har en ret god aromatisk duft der fylder næsen med karamel, blomster, korn og en smule gær. Smagsmæssigt er den ikke helt på samme niveau som duften, ret syrlig, lidt sød og frugtig. Syrligheden er dog lidt for meget og ødelægger lidt de andre gode ting i smagen. Konsistensen er helt i orden, ikke for vandet men ret fyldig. Den mangler dog noget kraft og varme.
Den er helt okay men ikke det jeg forventer af en juleøl.
Karakter 2+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar