Jeg er ved at nærme mig anmeldelse nr. 200 og til den anmeldelse har jeg en speciel øl i vente.
Dagens øl er fra det vindende "bryggeri" Ugly Duck Brewing Co.
Den er af typen pale ale, den er brygget af bygmalt, vand, humle og gær. Der er kun blevet brugt Nelson Sauvin humle fra New Zealand. Den holder 4,6% alk.
En diset ravgylden øl med hvidt skum dukker op i glasset. En duft af frugt, græs, abrikos og citrus fanges af næsen. Den har en nydelig konsistens, der er godt fyldig. En smag af frugt, humle, græs, hø og citrus gør dette til en ikke kun bitter, men også ret tør øl hvor sødmen kun får lov til at lyse lidt i begyndelsen. Selvom de reklamere med at dette altså er en pale ale og ikke en IPA så ville en IPA ligge mere til højre benet end en pale ale.
Jeg er ikke så kendt med Nelson Sauvin humle men den minder meget om de Amerikanske humler. En ellers fin øl der dog ikke skiller sig ud fra langt de fleste humlet øl.
Karakter 3.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar