Som det første du måske har lagt mærke til er de fantastiske nye skarpe billeder det er blevet til frem for de lidt sløset og utydelige billeder.
Jeg har efterhånden fået smagt en del øl fra Refsvindinge bryggeri, men tag ikke fejl de har en del i sortiment. Jeg har dog flere på hylden der skal anmeldes som tiden går.
Denne øl "Thorøhuse" er brygget til ære for den tidligere direktør i Vestfyen Bent Bak Sørensen, det kunne godt ligne ham på etiketten. Må også hellere nævne at dette er en gave fra Aida.
Den er af typen english ale, den er brygget af pilsnermalt, münchnermalt, caromünchnermalt, humle, vand og gær. Den holder 6,5% alk
Det er en ravfarvet klar øl med hvidt skum. Det er en sødlig karamel, malt og rugbrøds duft der rammer ens næse på vej ned i glasset. Konsistensen synes jeg egentlig er ganske okay, cremet og fylder det den nu skal fylde. En typisk karamel smag rammer mens noter af malt, rosiner og rugbrød melder sin ankomst. En ret sød øl der dog giver plads til alkoholens varme mens bitterheden er trådt tilbage i baggrunden.
Det er en meget enkel øl, så hvis det er det man vil have er dette et godt bud.
Karakter 2.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar