Fuller's er måske, hvis ikke det største bryggeri i Storbritannien. De har dog også en lang historie helt tilbage fra 1800-tallet. Dog er det første gang jeg rigtig får mig en Fuller's øl.
Honey Dew er af typen golden ale, den er brygget af engelsk malt, humle, vand og gær. Den holder 5,0% alk.
En klar orange gylden øl med et lovende hvidt skum der dog falmede ret hurtigt. En dejlig sød honning og humle duft rammer straks næsen. Den har en lækker forfriskende og cremet konsistens. Smagen er dog uden tvivl det bedste ved øllet, jeg har aldrig fået en øl som denne hvor man virkelig kan smage honningen uden at det er for sødt og kvalmt. Bitterheden og sødmen er virkelig balanceret fantastisk, det kan godt være at det måske er en fabriks lavet øl, men det synes jeg ikke man kan smage og det kan Carlsberg godt lære noget af.
Jeg glæder mig allerede til den næste Fuller's øl.
Karakter 5.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar