tirsdag den 15. januar 2013

Skovlyst - Herlev Julebryg 2012 6,3%

Dette er den sidste juleøl jeg har fra skovlyst og mere eller mindre den sidste juleøl for denne gang. Lige undtagen Fanø kunstner øl nr. 1 som er den næste i rækken til at blive anmeldt, sammen med de øvrige 4 kunstner øl.

Hvert år ser jeg Oscar uddelingen, det er lidt en tradition. Sidste år så jeg det på den norske kanal da Tv2 Film lige pludselig ikke havde en aftale med YouSee mere, så det var med nød og næppe at det lige gik. I år er det heldigvis anderledes, Tv2 har besluttet at det nu skal vises på deres hovedkanal i stedet for, hvilket jeg mere eller mindre er fuldstændig enig i. At den er blevet tilside sat de forgående år har været ret ærgeligt.

Denne skovlyst er også af typen belgisk ale, det har 3 af dem været undtagen Rudersdal som var en fruit ale. Den er blevet brygget på malt, humle, vand og gær, udover det har den ligget og lagret på egetræs fade. Den holder 6,3%.

Jeg har faktisk ikke drukket den hele men også brugt noget til en øl marinade til kødet (kalkun) i aften, hvor godt det bliver ved jeg ikke men er ret spændt resultatet i aften.

Øllet er rav farvet, skummet er hvidt med et rødligt skær. Skummet er luftigt, ikke specielt cremet men holdet dog det meste af vejen. Jeg kan fornemme ret meget karamel, vanilje, rosiner og et lille snert af egetræ. Den er ret sød, mere end jeg synes øl burde være, den er dog lidt kraftig (selvom den er lav i procenten) som holder det søde lidt væk. Jeg får som duften fortæller mig også karamel, vanilje, egetræ, korn, rosiner og dadler. Konsistensen er okay fyldig, blød og rund i det. Den slutter af med en smule bitterhed, men sødmen hænger stadig fast og af den synes jeg ikke bitterheden kommer til sin ret.

Alt i alt er den fin nok.

Karakter 2+

5 kommentarer:

  1. ... og når du siger kødet, hvilket kød er det så? Ærgeligt øllen ikke var bedre når noget af den har måtte lade livet til kødets fordel - lad os håbe det ikke går ud over middagen - lad endelig høre hvordan det er gået. Vi går nemlig også selv og pønser lidt på noget marinade-opskrift.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe ja det er kalkun lår, braiseret kalkun lår. Jeg håber sødmen går lidt ind i kødet og karamellisere det. Jeg har os puttet sennep, honning, citron og lidt krydderurter i, jeg skal nok melde ud om det blev godt. Overvejede også på et tidspunkt at lave en marinade med røg øl for at give kødet en smule røg karakter :)

      Slet
    2. Vi har en røgøl liggende til lige netop den lejlighed, så det syntes jeg er en fantastisk god ide :)

      Sandra lavede på et tidspunkt en marinade på ale no. 16, der gik perfekt til kylling (og sikkert også til kalkun). Udover honning og citron, kan jeg dog ikke huske hvad hun ellers proppede i - men det er endnu et hængeparti :P

      Slet
    3. Meld lige tilbage med hvordan det går med røg øllet :) Fedt, det må jeg lige skrive bag øret.

      Overvejede også at lave en marinade på en IPA men har ikke helt fundet ud af hvad det evt. kunne passe godt til.

      Slet
    4. Marinaden var god smagsmæssigt men synes godt den måtte have været tykkere konsistens.

      Slet