Jeg har siden sidst fået opdateret lidt i "Øl Folket" siden, der er kommet flere på, jeg vil dog gerne have mange flere på så se dette som en opfordring på at skrive til mig. Jeg vil hellere end gerne have massere af øl bloggere på den side, jo flere jo bedre.
Der er også sket lidt på "De Tørstige" fronten, jeg har lagt Nørrebro bryghus på, jeg har både drukket øl og spist mad derude og synes absolut godt om begge ting. Hvis folk synes jeg skal besøge nogle steder så skriv endelig. Ligeså med øl, hvis der er nogen jeg skal smage så kom med det og jeg vil gøre mit bedste for at anskaffe den øl og anmelde den.
Dette er den første Krenkerup øl jeg skal anmelde og forventningerne er ikke særlig store men man kan altid blive overrasket. Krenkerup øl bliver brygget på Krenkerup gods som ligger i Sakskøbing. Bryggeriet er kun 5 år gammel så det er et af de nyere bryggerier. De har pt 10 varianter i sortiment, jeg har selv også Rauch bier i kælderen som jeg også snart har tænkt mig at anmelde. Jeg leder faktisk efter deres Doppel Bock så hvis nogen har en ide om hvor den kan fanges henne, slå endelig på tråden.
Det lidt pudsige er at Krenkerup i år har lavet udover denne en juleøl kun til i år som hedder "Juleøl 2012" og har en rød etikette. Jeg ved ikke helt hvad forskellen på de er, men et bud ville være at det er en helt anden type end denne faste juleøl de har.
Denne juleøl er hvert fald en overgæret belgisk ale og er brygget på vand, malt, humle, gær og krydderier. Den holder 6,3% alk.
Det er en ravfarvet øl, skummet er forholdsvis hvidt men med lidt noter af rav farve. Skummet er behageligt, cremet og holder hele vejen ned. Duften er ret svag af karamel, korn og en lille anelse humle, forventer duft af krydderier men jeg fanger desværre ikke nogen. Konsistensen er overraskende cremet. Jeg får noter af karamel, gær, korn, nelliker og appelsin i smagen. Den er dog på vej i 2 forskellige retninger, på den ene side vil gerne gerne være kraftig men på den anden side kommer der lidt syrlighed frem, udover det er den os sød hele vejen igennem. Det ender med at det hele fader ud i ingenting.
Lidt blandet følelser om dette bryg, ikke en man kan videre anbefale.
Karakter 2
Ingen kommentarer:
Send en kommentar