Vi tager lige endnu en kunstner øl her til aften, vi er kommet tilbage til de sorte øl.
Billedet er lavet af Finn Hjortskov Jensen der ligesom de andre er bosat på Fanø. Det ligner en sø med en masse fugle, jeg er ikke selv kunstnerisk så det er lidt et gæt.
Denne er af typen imperial Chocolate Stout, der er blevet brygget med vand, malt, lactose, krydderier, humle og gær.
Øllet er kulsort og skummet er også meget mørkt. Skummet er flot cremet. Selvom det er en chokolade stout så dufter den rigtig meget af kaffe, der er os en smule noter af lakrids og chokolade. Smagen er meget kaffe, mørk ristet kaffe, lakrids men vi synes kaffen helt klart overdøver den chokolade der burde være i dette bryg. Den har en sødme men også en masse kaffe bitterhed. Konsistensen er positivt, godt cremet og godt med fylde.
En skuffelse når man forventer chokolade. Jeg synes selv at det ikke er en øl der er særlig positiv, min makker synes den er fin. Dog føler vi det er misvisende det der står på etiketten.
Karakter 2+ (igen mødes vi på midtvejs jeg giver 1+ min makker giver 3+)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar