torsdag den 24. maj 2012

Vestfyens - Red Pale Ale 5,5%

Som jeg har meldt ud tidligere så ville jeg anmelde flere øl med en eller anden form for forbindelse til hinanden så i dag er det Vestfyens øl bud til Kvickly. Det er en Red pale ale de har valgt at forsøge sig med og det synes jeg er en ret god ide da det ikke lige er den slags øl der vælter hylderne herhjemme.

En ret gylden øl med et svagt rødligt skær (måtte godt være mere rød) fint skum men holder ikke hele vejen igennem. Den dufter rigtig dejligt af blomster, fersken og honning. I smagen finder du fersken, honning, mango, passionsfrugt. En helt igennem himmelsk sommer øl. Sødmen er der men den overdriver ikke og en tør bitterhed topper denne øl af. Jeg må ærligt indrømme at denne øl er den bedste jeg har smagt af kvicklys konkurrence øl indtil videre.

Godt gået Vestfyen.

Karakter 4

Der er blevet lagt endnu en øl på køl der bliver åbnet i aften..

Senere kommer der smagninger af forskellige chili, chokolade, fanø's kunstner, kloster og trappist øl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar