søndag den 20. maj 2012

Rise Bryggeri - Påske Ale 5,0%

Så er weekenden snart overstået, nærmere betragtet i morgen er den. Aida og jeg havde aftalt at holde weekenden mere eller mindre fri så vi kunne få en afslappet weekend sammen eftersom de sidste mange har været mere stressende end de plejer. Vi var en tur i skoven for at afprøve min nye bog jeg havde fået i fødselsdags gave "Naturens Spisekammer". Vi fandt en masse ting som løgkarse, tusindfryd, skvalderkål, mælkebøtte, birkeblade, bøgeblade og brandnælde. Vi fik lavet mad og lavet en masse snaps ud af det også. Ser meget frem til resultatet.

Selvom det ikke er påske længere så er det alligevel sådan en jeg har valgt som dagens øl. Altså en påske ale fra Rise Bryggeri.

En flot kobber farvet øl med en krydret duft samt en markant karamelt duft fra malten. En blød og rund øl med en fin sødme efterfulgt af en anelse bitterhed til at slutte af med. En hæderlig øl fra Rise bryggeri, den kunne jeg sagtens finde på at købe igen til en god pris.

Karakter 3+

Ingen kommentarer:

Send en kommentar