mandag den 7. maj 2012

Ølsmagning 5 Maj 2012. Stensbogaard Bryghus - Vårbryg 6,8%, De Dolle Brouwers Stille Nacht 2004 12,0% & Hornbeer - Caribbean Rumstout 11,0%

I lørdags var der øl smagning hos nogle kammerater og der blev i alt bedømt 12 øl af slagsen. Jeg valgte kun at tage billeder af 3 af dem og smide dem ind på bloggen.

Den første er Steensbogaards Vårbryg, deres forårsbryg for at være helt præcis.

Det er en mørk gylden med noter af humle og citrus i duften. Den har en skarp sødme efterfulgt af bitterhed. Man smager citrus, karamel og humle. Den har en overraskende god fylde.

Karakter 3

Den næste (som også var aftenens overraskelse) er denne belgiske juleøl fra De Dolle Brouwers (De gale bryggere) som er helt tilbage fra 2004 så den har fået lov til at gære i en del år.

En kobber ufiltreret øl med duft noter af karamel, gær og et rigtig flot og lækkert skum. Du får en sødme efterfulgt af en kraftighed som højst sandsynligt er på grund af de 12 % alk, den slutter af med en tør bitter finish. Man smager Karamel og rosiner. En rigtig smagsbombe som helt klart skal drikkes igen (Står flere nede i kælderen)

Karakter 4+

Den sidste øl er Hornbeers Caribbean Rumstout som også er den første øl jeg har smagt fra dette bryggeri.
For dem som ikke ved det så bliver Hornbeer drevet af Anders Fogh Rasmussens bror Jørgen.

Det er en kulsort øl med skum der næsten er ligeså sort som øllet der er duft af egetræ og lakrids. Man får først en sødme efterfulgt af bitterhed og røget smag. Du smager kaffe, lakrids og brændt havre. Den har en cremet fylde. Jeg kunne desværre ikke rigtig fornemme dette rom, tænker måske den har ligget i rom tønder men er ikke helt sikker. Det skal dog ikke ændrer på det at den er rigtig lækker og smager rigtig godt.

Karakter 4

Smider også en liste med de andre øl der blev bedømt den dag......

Skovlyst Sommerhvede. Karakter 1 (For det smager mere som sodavand, smager dog godt)
Grauballe Dupond Dupont. Karakter 3+
Thisted Påskeæg. Karakter 2
Brøckhouse Rød. Karakter 5
Stronzo Påskebryg. Karakter 3
Ølfabrikken Porter. Karakter 4+
Skands Julerød 2011. Karakter 4
Sierra Nevada Extra IPA. Karakter 3
Stronzo Brown Ale. Karakter 3

Disse øl kan sagtens blive bedømt igen på bloggen og mere detaljeret selvfølgelig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar