søndag den 28. juni 2015

Geuzestekerij De Cam - Oude Lambiek 5,0%

Dagens øl er fra det sure belgiske ølmarked. Der er mange forskellige versioner af surt øl og jeg har prøvet at finde frem til forskellen på disse. Uden at være helt sikker så er det nok noget i den her retning.

Lambic: Ublandet spontangæret øl uden frugt
Kriek: Blandet spontangæret øl af 1,2 & 3 år gamle lambicer tilsat kirsebær
Framboise: Samme bare med Hindbær
Cassis: Samme men med Solbær
Gueze: Blanding af 1,2 & 3 år gamle Lambicer uden frugt

Jeg må indrømme at jeg ikke ved om Lambiek og Lambic er det samme, men umiddelbart er det hvert fald hvad jeg tror, det skal nok blive rettet når jeg er 100% sikker.

En spontangæring kan deles op i 2 kategorier, den første er naturgæring hvilket vil sige at der er opstået en gæring i øllet fra bær/frugt eller andet fra naturen der er tilsat øllet. Hvorfor? Der sidder gærceller på frugten. Den anden er en vildtgæring, øllet ligger i åbne kar og med tiden falder der gærceller ned fra luften der får det til at gære. Det skal lige understreges at det sker kontrolleret og under opsyn.

De Cam bryggeriet er et mikrobryggeri og ligger uden for Bruxelles i en by der hedder Gooik. Den er af typen Lambic. Den er brygget af bygmalt, hvedemalt, humle og vand. Den holder 5,0% alk

Det er en ravfarvet øl med intet skum. Man kan allerede i duften fornemme de syrlige momenter der forgår i øllet, jeg fornemmer korn, æbler og svagt honning. Konsistensen er ikke gennembrydende cremet men svagt derhen af, den har tilgengæld en hidsig prikkende kulsyre der får givet nogle slag til ganen. Den er først og fremmest sur, det er der ingen tvivl om. Sødme? Overhovedet intet. Alkoholen kan man godt fornemme i efterskælvet, blidt men rar varm fornemmelse. Den smager generelt mest af korn og æble.

Allerede nu kan jeg vidst godt sige at jeg er mere til dem med en frugt eller bær i. Lambic typen er ikke helt mig, men nu har jeg flere varianter i kælderen som der skal prøves af hen af sommeren så vi får at se hvad der sker.

Karakter 2

Ingen kommentarer:

Send en kommentar