tirsdag den 1. oktober 2013

Brøckhouse - Slotsøl 8,0%

Som lovet sender jeg hermed et link til Humulus bloggens facebook side hvor man kan se billeder fra Nørrebro bryghus 10 års fødselsdag, her.

Jeg må desværre endnu engang beklage min ringe billede kvalitet, jeg arbejder fortsat på sagen.

Jeg har i dag valgt at anmelde en gammel kending fra det gamle Brøckhouse der lå i Hillerød.

Den er af typen belgisk strong ale. Den er brygget af bygmalt, sirup, rørsukker, vand, humle og gær. Den holder 8,0% alk.

En mørk ravfarvet øl med et nydeligt hvidt skum der holder. En krydret duft af nelliker, koriander og frugt. En lækker og fyldig konsistens. Smagsmæssigt er den også ret krydret og sød som passer rigtig godt sammen, der fornemmes karamel, koriander, nelliker, muskat, abrikos, fersken og rugbrød.

En ret god og lækker øl der helt klart imponere.

Karakter 4.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar