lørdag den 30. november 2013

Stensbogaard - 100% Fynsk Humle 5,6%

Så kan jeg vidst roligt sige at næste gang der kommer en anmeldelse bliver en juleøl.
Dagens øl er derfor ikke nogen hidsig eller sort øl og derimod heller ikke nogen høj alkohol procent, den ligger kun på 5,6%.
Øltypen er en jeg aldrig (hvad jeg ved af) har smagt før, det er en tysk Märzen type. Nu ved jeg heller ikke så meget om den men det jeg har fundet ud af er at det er en oktoberfest øl som er en lager på mellem 5,5 til 6,0 % alk. Vær sød at rette mig hvis det er helt hen i vejret.

Den er blevet brygget af bygmalt, humle, honning, vand og gær. Dette er vel et levende bevis på at man sagtens kan bruge 99% danske ingredienser i danske øl. Så vidt jeg ved så er gæren ikke dansk og tror heller ikke det findes, (ret mig igen hvis jeg er helt forkert på den).

En lys og forholdsvis klar øl der desværre ikke rigtig har noget skum at byde på. En tydelig malt duft blandet med frugtige toner. En blød og cremet konsistens med kulsyre balancen helt i orden. I smagen går denne maltet profil igen med karamel sødme og en fin aroma og bitterheds humle. Jeg havde nok forventet en lidt mere humlet profil over den.

Alt i alt en fin og dejlig øl.

Karakter 3.

torsdag den 28. november 2013

Ørbæk Bryggeri - Kors Øøll 7,5%

Når næste måned tikker ind på uret så begynder juleøl anmeldelserne også at tikke ind på min blog, i år bliver det ikke så vandvittig mange juleøl der bliver lagt ind men der skal nok komme lidt.

Dagens øl er fra Ørbæk bryggeri der ligger på fyn, Kors Øøll som de har lavet i samarbejde med Nyborg slot og kirke. Det er en traditionel ale, der er brygget af bygmalt, humle, rørsukker, citronmelis, safran, vand og gær. Den holder 7,5% alk.

En mørk diset øl med rødlige kanter og desværre næsten ikke noget skum. En mild krydret duft af nelliker, malt, rugbrød og dadler. Konsistensen er egentlig okay men jeg oplever tit at Ørbæks øl har en meget hidsig kulsyre som jeg også oplever i denne øl, det går desværre ud over øllet. Smagen er også i den krydret ende, nelliker, dadler, frugt og malt brød.

En øl der passer til efterår/vinteren, som er helt okay men dog også med store mangler.

Karakter 2+.

søndag den 24. november 2013

Brauerei Aying - Celebrator Doppelbock 6,7%

Dagens øl er fra Brauerei Aying i Tyskland. Bryggeriet ligger en halv time udenfor München og har mere en 10 øl i sortiment. Jeg har ikke stødt på nogle af de andre men hvis det skulle ske ender den i indkøbsposen.

Den er af typen doppelbock og er brygget af vand, malt, humle og gær. Den holder 6,7% alk.

En meget mørk øl med en skarp rødlig kant, der er ikke så meget skum men det der er skaber en fin skumkrone. En sødlig/kraftig duft rammer næseborene. Det der fornemmes er karamel, gær, blomme og korn. En dejlig tyk og cremet konsistens der også er blød og fyldig. Ligesom duften er den også sød og kraftig i smagen. Karamel, frugt, korn og et lille snert af chokolade.

En gennemtænkt øl der virkelig levere en smags oplevelse.

Karakter 5. 

søndag den 10. november 2013

Mikkeller - Kiin Kiin 5,0%

I weekenden var jeg til øl messe i politikens hus hvor man kunne komme rundt og smage en masse forskellige juleøl, man skulle til sidst på et kort give en top 3. Min så således ud :

1. Stensbogaard - Julestout (Bliver anmeldt i år)
2. Bryghuset No5 - Sort Dessert øl.
3. Stensbogaard - Julebryg


Når det endelige resultat bliver oplyst linker jeg til det fra bloggen.

Dagens øl er fra Mikkeller som er lavet i samarbejde med michelin restauranten Kiin Kiin.

Den er af typen lager/fruit beer. Den er brygget af vand, malt, humle, citron, lime og gær. Den holder 5,0% alk.

En lys diset og en anelse rav farvet øl med helt hvidt skum. En frisk humlet duft med et snert af citrus. Konsistensen er fyldig cremet og med en god dybde.
Smagen er også virkelig god, smag af humle, citrus, en anelse tørt græs og et snert af appelsin. En anelse sødme i starten der hurtigt bliver taget over af et surt og bittert show.

En rigtig god øl, det bliver måske en anelse for meget af citron/lime i længden. Derfor er det dog en helt passende flaske størrelse på dette bryg.

Karakter 4.