I dag må man sige det har været rigtig dejligt forårs vejr, ja graderne er ikke just sprunget på skalaen men dejligt med skyfri himmel og en vindstille dag, det er nok den første dag i år hvor man kunne mærke at det bevæger sig den anden vej.
Skands Lille Gul (8,0%) er deres påskebryg som er lavet specielt til Kvickly Allerød. Kvickly Allerød har en fantastisk øl afdeling (Især i julen og påsken hvor der er flere fag med øl). Der er tit tilbud på øl og man finder tit øl der som man ikke kan finde andre steder eller bare er svære at finde.
Lille Gul har en behagelig frisk duft af blomster, øllet er gyldent og flot hvidt skum. En lidt bitterhed rammer og derefter en touch af kraftighed, hvor alkoholen rammer din mund, men hvor er påsken henne?
Der er desværre ikke noget der stråler igennem i øllen og taber ansigt på det den skulle være (min kæreste synes den er bedre end jeg synes). De har lavet bedre øl end denne og det kan være den påskebryg de laver næste år er bedre. Har dog købt 4 for en hund og de kan holde sig et par år så måske skal de stå lidt endnu.
Karakter 2+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar