torsdag den 28. november 2013

Ørbæk Bryggeri - Kors Øøll 7,5%

Når næste måned tikker ind på uret så begynder juleøl anmeldelserne også at tikke ind på min blog, i år bliver det ikke så vandvittig mange juleøl der bliver lagt ind men der skal nok komme lidt.

Dagens øl er fra Ørbæk bryggeri der ligger på fyn, Kors Øøll som de har lavet i samarbejde med Nyborg slot og kirke. Det er en traditionel ale, der er brygget af bygmalt, humle, rørsukker, citronmelis, safran, vand og gær. Den holder 7,5% alk.

En mørk diset øl med rødlige kanter og desværre næsten ikke noget skum. En mild krydret duft af nelliker, malt, rugbrød og dadler. Konsistensen er egentlig okay men jeg oplever tit at Ørbæks øl har en meget hidsig kulsyre som jeg også oplever i denne øl, det går desværre ud over øllet. Smagen er også i den krydret ende, nelliker, dadler, frugt og malt brød.

En øl der passer til efterår/vinteren, som er helt okay men dog også med store mangler.

Karakter 2+.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar