torsdag den 25. oktober 2012

Herslev Bryghus - Stjerne Bryg 2011 8,0%

Ting ændrer sig og efter nøje overvejelse har jeg stenet på min blogs navn og der mangler noget samt navnet er alt for langt. Derfor jeg har ændret det kort og kontant til "Øl og Shit" for det er jo det som det handler om.

Jeg kan med meget stor glæde offentliggøre at til Januar skal jeg starte i praktik hos Peter Sonne som brygger på Nørrebro bryghus og Herslev Bryghus samt han ind imellem brygger sit eget (Flying Couch). Der skal jeg være i 2 måneder og simpelthen suge alt til mig af erfaring, mit håb er så at den skandinaviske bryggerihøjskole laver et hold om 1 års tid, de siger der måske går længere tid men jeg håber.

Sidste gang fik jeg vist noteret at jeg ville gå i gang med jule øllene og det er hvad der lige præcis er sket. Starter selvfølgelig med dem som er udløbet og der er denne stjerne bryg fra Herslev i blandt. Det der gør Herslev bryghus lidt mere speciel end andre er at de gror deres eget korn som de bruger til deres øl og andre ting for de laver mange flere ting end bare øl. Øl har dog vist at det trods alt er noget de er ret gode til, hvis man skal tro på anmelderne. Jeg har kun prøvet en af deres øl inde i torvehallerne og nu hvor jeg tænker over det, kan jeg ikke huske hvad den hed. Det var hvert fald en hvede øl. I kælderen står der 2 øl mere fra dem, en Mjølner fra 2006 og en Høst bryg hyben, dem går der nok lidt længere tid med før jeg får smagt.

Stjerne bryg er inspireret af de belgiske trappist øl, jeg tro det er en belgisk ale. Der er blevet brugt syv forskellige malte til øllet, hvilke ved jeg ikke. Øllet er ret mørkt, rent farve mæssigt ligner den en trappist øl. Den dufter lidt af stjerneanis, karamel er lidt mere fremtrådt i duften. Jeg synes dog at duften er lidt fesen i forhold til selve smagen, skummet er der til at starte med men holder kun halvdelen af tiden. Der siver en varm fornemmelse igennem kroppen og man fornemmer lidt hvordan alkoholen har givet sit bidrag til øllet uden at den er sprittet, sødme dominere hvor bitterheden er mere tilsidesat men det er jo også en juleøl. Af smags noter fanger jeg stjerneanis, karamel, rosin, dadler, der står godt nok der er koriander i men det fanger jeg desværre ikke noget af.

Alt i alt en godkendt øl der smager dejligt, jeg skulle dog hilse og sige fra mig selv at belgisk inspireret øl går man ikke helt galt i byen med.

Sjovt nok hvor det er første juleøl man anmelder så er det os begyndt at sne udenfor, for knap en uge siden var det omkring 20 grader. Vejret kan ændre sig hurtigt, ligesom så mange andre ting.

God weekend til alle.

Karakter 4

Ingen kommentarer:

Send en kommentar