torsdag den 23. august 2012

Svaneke Bryghus - Red Hot Chili Ale 5,0%

I skolen skulle vi i dag have besluttet hvilken ting vi skulle op i til eksamen, jeg valgte selvfølgelig øl og det er (synes jeg) et meget bredt emne i gastronomi. Efter skole skulle jeg ud til vincentret sammen med min bror, vi skulle have nogle af de gamle Brøckhouse øl som de er meget tæt på at løbe tør for derude. Jeg har heldigvis fået bygget et godt og bredt lager op så jeg hvert fald er dækket ind de næste 6 år, måske endda længere tid. De skal hvert fald spares og nydes når der bliver åbnet en.

Det er den sidste Chili øl i denne test og en som jeg har været på udkig efter et stykke tid og fandt den endelig i Superbest for nogle måneder siden.

Øllet er mørk ravfarvet og ufiltreret, duften er præget af frugt. Smagen er humle og chili. Starten er lidt bitter og en anelse sødme som næsten hele vejen men mod slutningen bliver den overtaget af chilien som holder et godt stykke tid. Chilien er tilpas, ikke for stærk eller mild men en helt fint afstemt varme.

Ganske overrasket over denne fine øl og den indfrier alle forventningerne.

Karakter 4.

For lige at opsummere så er den bedste chili øl Texas Ranger Barrel Aged fra Mikkeller ifølge mig for hver har sin egen smag/mening. Er dog ret sikker på at de fleste vil tænke godt om den.

Der går nok lige et stykke tid inden jeg får lavet flere øl smagninger, men de næste der kommer er Fanø`s kunstner øl, St.Feuillien og Chimay trappist øl. Jeg skal nok melde ud når vi nærmer os.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar